Arnhem

Temaet for Arnhem er ekstremt relevant i nutidens samfund, da det i høj grad påvirker forskellige aspekter af dagligdagen. Fra dens indflydelse på økonomien til dens indflydelse på folks følelsesmæssige sundhed, vækker Arnhem bred interesse og sætter gang i konstant debat. I denne artikel vil vi grundigt udforske de forskellige aspekter relateret til Arnhem, analysere dets oprindelse, udvikling og mulige løsninger for at løse de udfordringer, det udgør. Gennem en tværfaglig tilgang søger vi at tilbyde en omfattende vision om Arnhem og dens indvirkning på vores nuværende virkelighed med det formål at opmuntre til kritisk og konstruktiv refleksion over dette emne.

Arnhem
Èrnem
Arnhems flag Arnhems byvåben
Arnhems placering i Gelderland
Arnhems placering i Gelderland
Overblik
Land Nederlandene
Provins Gelderland
Postnr.6800-6846
Demografi
Indbyggertal149.582 [1] (2011)
 - Areal101,53 km²
 - Befolknings­tæthed1473,28 pr. km²
Andet
TidszoneCET (UTC+01:00)
Hjemmesidewww.arnhem.nl
Koordinater51°59′N 5°55′Ø / 51.983°N 5.917°Ø / 51.983; 5.917

Arnhem Om denne lydfil udtales ?(Kleverlands: Èrnem, tysk: Arnheim) er hovedstad i provinsen Gelderland i Nederlandene. Arnhems kommune har 150.000 indbyggere (2012). Byen er en del af plusregioen Arnhem-Nijmegen med 728.500 indbyggere.

Byen ligger omtrent midtvejs mellem Ruhr-distriktet og Amsterdam/Rotterdam. Desuden gennemskæres den af Rhinen, som her betegnes som Nederrhin (Nederrijn).

Historie

Den første tid

De første beboere byggede ikke byen lige ved flodbredden, men på et højere sted ved en bæk mod nord. Byen fik stadsrettigheder 13. juli 1233 af grev Otto II af Gelre. I det 13. århundrede havde Arnhem mellem 2.000 og 3.000 indbyggere[kilde mangler], der alle boede inden for bymuren, som i løbet af det 16. århundrede tre gange blev udvidet og forstærket. I det 19. århundrede blev bymuren revet ned. Kun en port minder endnu om dens eksistens, Sabelspoort.

Arnhem blev Gelres, som Gelderland dengang hed, hovedstad i 1579, da provinsen tilsluttede sig Utrechtunionen. I 1585 tilsluttede Arnhem og provinsen Gelre sig republikken De Syv Forenede Nederlande.

2. verdenskrig

Under 2. verdenskrig led byen en tung skæbne, da den lå ved frontlinjen i september 1944 under Operation Market Garden. Under Slaget ved Arnhem blev den indre by nærmest fuldstændig ødelagt. Indbyggerne måtte efter slaget forlade byen, da tyskerne afspærrede den helt. Indbyggerne blev spredt for alle vinde og fik først lov til at vende tilbage et godt stykke efter befrielsen i maj 1945.

Moderne tid

Da Arnhem i den grad blev ødelagt under krigen, var det nødvendigt at iværksætte et omfattende genopbygningsarbejde efter krigen. Også i dag findes der en travl bygge- og udvidelsesaktivitet. I 2015 blev således den nye bus- og togstation Arnhem Centraal åbnet. Arnhem er bortset fra det den eneste by i Nederlandene hvor der findes et trolleybusnet.

Byen lever af industri og tjenesteydelser, tillige med, at byen er et vigtigt administrativt center.

  • Moderne lejlighedsbyggeri
    Moderne lejlighedsbyggeri
  • Moderne kontorbyggeri
    Moderne kontorbyggeri
  • Arnhems moderne politistation
    Arnhems moderne politistation

Henvisninger

  1. ^ "Statline".
HollandSpire
Denne artikel om nederlandsk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi