Limburg (nederlandsk provins)

I dagens verden er Limburg (nederlandsk provins) et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Siden sit indtog i det moderne samfund har Limburg (nederlandsk provins) skabt passioneret debat, inspireret til dybdegående forskning og fanget fantasien hos individer i alle aldre. Når vi fortsætter med at udforske de forskellige aspekter af Limburg (nederlandsk provins), er det tydeligt, at dets indvirkning strækker sig til flere områder af vores liv, fra populærkultur til verdenspolitik. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Limburg (nederlandsk provins) og udforske dens implikationer for det moderne samfund.

Limburg
Limburgs flag Limburgs våbenskjold
Placering af Limburg
Placering af Limburg
Overblik
Land Nederlandene
HovedstadenMaastricht
GuvernørTheo Bovens (CDA)
Demografi
Provins1.117.198 (2018)
 - Areal2.209 km²
 - Befolknings­tæthed519 pr. km²
Andet
TidszoneUTC +1
Højde m.o.h.0 m
Hjemmesidewww.limburg.nl
For alternative betydninger, se Limburg. (Se også artikler, som begynder med Limburg)

Limburg er en nederlandsk provins, beliggende i den sydøstlige del af Nederlandene.

Provinsen grænser op Belgien mod syd og sydvest, Tyskland mod øst, Gelderland mod nord, og Noord-Brabant mod vest. Limburg har et samlet areal på 2.209 km2, hvoraf 58 km2 udgøres af vand. Provinsen har godt 1.117.198 indbyggere (2018).[1][2]

Limburgs hovedstad og største by hedder Maastricht, hvor den lokale provinsadministration holder til. Kongens kommissær (nederlandsk: Commisaris van de Koning) i Utrecht hedder Theo Bovens.[3] Kristendemokratisk Appel (CDA) er med 11 sæder det største parti i provinsrådet. Frihedspartiet (PVV) er det næststørste parti, mens Socialistpartiet (SP) er rådets tredje største parti.

Geografi

Limburg ligger i den sydøstlige del af Nederlandene. Den grænser op til provinsen Gelderland i nord, den tyske delstat Nordrhein-Westfalen i øst og den belgiske provins Limburg i syd. I vest grænser Limburg op til Noord-Brabant.

Limburg er Nederlandenes ellevte største provins. Den har et samlet areal på 2.209 km2, hvoraf 58 km2 udgøres af vand. Eksklusive vand er Limburg Nederlandenes niende største provins.

Underinddelinger

Limburg er opdelt i tre COROP-områder: Nordlimburg, Sydlimburg og Midtlimburg. COROP-enhederne bruges af staten i forbindelse med statistik og analyse.[4]

Limburg består af 31 kommuner. Maastricht er provinsens folkerigeste kommune, mens Horst aan de Maas arealmæssigt er Limburgs største kommune. Mook en Middelaar har det laveste indbyggertal, mens Simpelveld mindste areal.[5]

Kommune Indbyggere Areal COROP-område
Beek 15.942 21,03 km2 Sydlimburg
Beesel 13.390 28,14 km2 Nordlimburg
Bergen 13.130 103,78 km2 Nordlimburg
Brunssum 28.289 17,21 km2 Sydlimburg
Echt-Susteren 31.745 103,11 km2 Midtlimburg
Eijsden-Margraten25.42077,40 km2Sydlimburg
Gennep17.08247,71 km2Nordlimburg
Gulpen-Wittem 14.304 73,16 km2 Sydlimburg
Heerlen 86.910 45,02 km2 Sydlimburg
Horst aan de Maas 42.183 188,60 km2 Nordlimburg
Kerkrade 45.870 21,90 km2 Sydlimburg
Landgraaf 37.472 24,58 km2 Sydlimburg
Leudal 35.848 162,78 km2 Midtlimburg
Maasgouw 23.822 45,83 km2 Midtlimburg
Maastricht 122.461 56,81 km2 Sydlimburg
Meerssen 19.073 27,14 km2 Sydlimburg
Mook en Middelaar 7.756 17,39 km2 Nordlimburg
Nederweert 16.939 100,23 km2 Midtlimburg
Nuth 15.284 33,09 km2 Sydlimburg
Onderbanken 7.831 21,18 km2 Sydlimburg
Peel en Maas 43.295 159,44 km2 Nordlimburg
Roerdalen 20.678 88,15 km2 Midtlimburg
Roermond 57.520 60,84 km2 Midtlimburg
Schinnen 12.886 24,06 km2 Sydlimburg
Simpelveld 10.583 16,02 km2 Sydlimburg
Sittard-Geleen 93.204 79,02 km2 Sydlimburg
Stein 25.015 21,15 km2 Sydlimburg
Vaals 9.730 23,86 km2 Sydlimburg
Valkenburg aan de Geul 16.434 36,73 km2 Sydlimburg
Venlo 100.872 124,96 km2 Nordlimburg
Venray 43.544 163,38 km2 Nordlimburg
Voerendaal 12.446 31,51 km2 Sydlimburg
Weert 49.502 104,52 km2 Midtlimburg

Demografi

Limburg har et indbyggertal på 1.117.198 indbyggere (2018) og en befolkningstæthed på 519 pr. km2.[2] Det er Nederlandenes sjette mindste provins målt på antal indbyggere. Limburg har desuden Nederlandenes fjerde højeste befolkningstæthed. Kun Zeeland, Flevoland, Drenthe, Groningen og Fries har færre indbyggere. Maastricht er provinsens folkerigeste kommune.[5]

Politik

Provinsrådet i Limburg (nederlandsk: Provinciale Staten) består af 47 medlemmer med kongens kommissær i spidsen. Den nuværende kommissær er Theo Bovens fra Kristendemokratisk Appel (CDA). Han afløste Léon Fristen (2005-2011) fra samme parti 1. oktober 2011.[3] Limburgs provinsråd vælges af Limburgs indbyggere, mens kommissæren udpeges af kongen og den nederlandske regering. CDA er med 11 sæder det største parti i provinsrådet. Den daglige ledelse varetages af en lille styrelse (nederlandsk: Gedeputeerde Staten), hvis medlemmer (nederlandsk: gedeputeerden) kan sammenlignes med ministrene i en regering. Styrelsen ledes af kommissæren.

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ Centraal Bureau voor de Statistiek. "Bevolkingsontwikkeling; regio per maand." Hentet 13. juli 2018.
  2. ^ a b Centraal Bureau voor de Statistiek. "Regionale kerncijfers Nederland." Hentet 13. juli 2018.
  3. ^ a b Rijksoverheid. "Benoeming commissaris van de Koningin in Limburg." Arkiveret 14. oktober 2017 hos Wayback Machine (Rijksoverheid Nieuwsbericht, 2011). Hentet 16. juli 2018.
  4. ^ Centraal Bureau voor de Statistiek. "Indeling van Nederland in 40 COROP-gebieden." Hentet 13. juli 2018.
  5. ^ a b Centraal Bureau voor de Statistiek. "Bevolkingsontwikkeling; regio per maand." Hentet 30. april 2017.

51°13′N 5°56′Ø / 51.22°N 5.93°Ø / 51.22; 5.93