Aleksandr Friedmann
I dagens artikel skal vi udforske Aleksandr Friedmann og dens indflydelse på vores nuværende samfund. Aleksandr Friedmann har været et emne af interesse og debat i mange år, og dets indflydelse strækker sig til forskellige aspekter af hverdagen. Fra dens indvirkning på økonomien til dens rolle i populærkulturen har Aleksandr Friedmann været genstand for studier og forskning af både akademikere, fagfolk og entusiaster. I denne artikel vil vi se på de forskellige aspekter af Aleksandr Friedmann og undersøge, hvordan det har udviklet sig over tid. Derudover vil vi udforske meninger og perspektiver fra eksperter på området, såvel som de personlige erfaringer hos dem, der er blevet berørt af Aleksandr Friedmann. Gør dig klar til at fordybe dig i den fascinerende verden af Aleksandr Friedmann!
| Aleksandr Friedmann | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 4. juni 1888  Sankt Petersborg, Rusland |
| Død | 16. september 1925 (37 år) Sankt Petersborg, Rusland |
| Dødsårsag | Plettyfus |
| Gravsted | Smolenskoje kirkegård |
| Far | Aleksandr Fridman |
| Mor | Ludmila Ignatievna Friedmann |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Sankt Petersborgs Gymnasium nr. 2, Fysiks og matematisk fakultet ved Skt. Petersborg Universitet (1906-1910) |
| Beskæftigelse | Fysiker, matematiker, meteorolog, videnskabsmand |
| Fagområde | Teoretisk fysik, theoretical meteorology[1], kosmologi, Aerologi, matematik med flere |
| Arbejdsgiver | Statsuniversitetet i Perm (1918-1920), Sankt Petersborg Statstransportuniversitet (1910-1913), Sankt Petersborgs mineuniversitet (1910-1913), Sankt Petersborgs Statsuniversitet (1920-1925), A.I. Vojejkov geofysisk hovedobservatorium (1920-1925), Vavilov Statsinstitut for optik (1920'erne-1920'erne) |
| Arbejdssted | Statsuniversitetet i Perm |
| Elever | Nikolai Kochin, Ilya Kibel, Vladimir Fok, George Gamow |
| Kendte værker | Friedmanns ligninger, Friedmann–Lemaître–Robertson–Walker mål |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Sankt Vladimirs orden, 4. klasse, Det gyldne sværd for tapperhed, Storkorset af Sankt Georg, 4. klasse, Sankt Vladimirs orden, 4. klasse med sværd og bånd, Sankt Georgsordenen |
| Signatur | |
 | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Aleksandr Aleksandrovitj Friedmann (russisk: Алекса́ндр Алекса́ндрович Фри́дман, tr. Aleksándr Aleksándrovitj Frídman; født 16. juni 1888[2] i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige, død 16. september 1925 i Leningrad, Sovjetunionen) var en sovjetisk kosmolog, fysiker og matematiker. Friedmann regnes som en af grundlæggerne af den dynamiske meteorologi.
Han fik sin kandidatgrad fra Sankt Petersborgs Statsuniversitet i 1910 og arbejdede derefter som lektor, fra 1918 var han professor ved Perms Statsuniversitet. Fra 1913 arbejdede han desuden på det aerologiske observatorium i Pavlovsk, hvor han efter kort tid blev specialist i meteorologi. Han blev i 1920 ansat ved observatoriet i Petrograd. Kort før sin død blev han leder af observatoriet.
Friedmann er særligt kendt for sine værdifulde bidrag til kosmologien, hvoraf flere var baseret på Einsteins almene relativitetsteori. Han udviklede i 1922 en matematisk beskrivelse af universets dynamiske udvikling, som i dag indgår i Big Bang-teorien. Friedmanns teori bygger på antagelser om homogenitet i fordelingen af stof i rummet og kaldes Friedmann-ligningerne.
Han døde af tyfus, blot 37 år gammel.
Noter
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Frenkel’ V. Ya. "Aleksandr Aleksandrovich Fridman (Friedmann): a biographical essay". Sov. Phys. Usp. 31 (7): 645–665 (1988)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
