Meteorologi
I denne artikel vil vi udforske Meteorologi i dybden, et emne, der har fanget opmærksomheden hos både eksperter og entusiaster. Fra dens oprindelse til dens nuværende udvikling vil vi analysere dens indvirkning på forskellige områder og dens relevans i det moderne samfund. For at gøre dette vil vi undersøge forskellige aspekter relateret til Meteorologi, såsom dets historiske implikationer, dets indflydelse på populærkulturen og dets fremtidige potentiale. Igennem disse sider vil vi opdage de kompleksiteter og nuancer, der gør Meteorologi til et fascinerende og flerdimensionelt emne, der er værd at studere og debattere.
Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter. Meteorologiske fænomener er observerbare vejrhændelser. Disse hændelser er afgrænset af variabler som eksisterer i jordens atmosfære. Variablerne er temperatur, tryk, vanddamp, gradienter og samspillet af variable, for at nævne nogle få.
Meteorologi, klimatologi og atmosfærisk fysik indgår i de atmosfæriske videnskaber.
Meteorologiske instrumenter og udstyr
Meteorologisk døgn
Et meteorologisk døgn tager sit udgangspunkt fra kl. 07:00 til 07:00 næste dag lokal tid. Således begyndte f.eks. den meteorologiske dag 31. marts klokken 7:00 på dagen og sluttede 1. april 7:00. Et isdøgn vil derfor vare 24 timer fra 7:00 til 7:00 næste dag og følger dermed ikke den normale døgncyklus.
Se også
- Vejrudsigt, Badevandsudsigt, Vandudsigt, Jorden, Meteotsunami, Flodbølge, Tidevand, Jordens atmosfære, Drivhuseffekt, Klima, Menneskeskabt drivhuseffekt, Global opvarmning, Stormflod, Springflod, Vejrmanipulation.
Eksterne henvisninger
- Roholt: vejrleksikon Arkiveret 28. april 2005 hos Wayback Machine
- DMI, Danmarks Meteorologiske Institut Arkiveret 18. september 2005 hos Wayback Machine
 | Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
