Zond-programmet

I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Zond-programmet, udforske dens mange facetter og dens indflydelse på forskellige områder af dagligdagen. På denne måde vil vi analysere både dets oprindelse og dets udvikling over tid og i detaljer undersøge dets indflydelse på det nuværende samfund. Derudover vil vi dække forskellige perspektiver og ekspertudtalelser om Zond-programmet, med det formål at tilbyde en omfattende og komplet vision af dette spændende emne. Fra dets relevans i videnskab, kultur og teknologi til dets indvirkning på vores daglige liv, vil vi nærme os Zond-programmet fra forskellige vinkler med det formål at berige vores læseres viden og forståelse af dette ekstremt vigtige emne.

Zond på sovjetisk frimærke i 1969

Zond-programmet (Зонд = Zond, betyder sonde) var et sovjetisk rumprogram til at afprøve nye interplanetariske teknikker i tresserne. Man mistede radioforbindelsen til de første Mars- og Venerasonder og sendte Zond-sonder af sted på tilsvarende lange rejser for afprøvning af nye kommunikationssystemer. Med Zond 3 afprøvede man transmission af billeder på lang afstand, mens de sidste Zond 4 til 8 blev brugt til at undersøge genindtræden i Jordens atmosfære fra månerejser. Ved at "slå smut" i den øvre atmosfære, vil g-påvirkningerne blive acceptable. Et tilbagevendende månefartøj kunne ramme den nordlige eller den sydlige halvkugle, hvorefter den endelige nedstigning ville ske på den modsatte halvkugle. Første kontakt på den nordlige kan let følges af jordstationer i Sovjetunionen, men kræver et større flådeopbud i det Indiske Ocean. En første kontakt over den sydlige halvkugle vil foregå i blinde, mens landingen så vil foregå i selve Sovjetunionen. Begge typer blev afprøvet.
Sonder, der ikke nåede ud i rummet, er her benævnt "Zond-1967A" osv. Zond-sonder der ikke forlod jordkredsløbet blev kaldt "Kosmos 27" osv.


Opsendt med R-7 Semjorka-raketter

    • Kosmos 27, 27. marts 1964.
    • Zond 1, 2. april 1964 — opsendt mod Venus, radioforbindelsen gik tabt efter 1½ måned.
    • Zond 2, 30. november 1964 — opsendt mod Mars, radioforbindelsen gik tabt efter 4 måneder.
    • Zond 3, 18. juli 1965 — fløj bagom Månen og transmitterede billederne fra en bane på vej til Mars.

Opsendt med Protonraketter

  • Sojuz 7K-L1-fartøjer mangler kredsløbsmodulet, men har et tykkere varmeskjold og en kraftigere radio. De fløj i et ottetal rundt om Månen på en seksdages rejse og kunne have sendt et menneske rundt om Månen før USA.
    • Kosmos 146, 10. marts 1967.
    • Kosmos 154, 8. april 1967.
    • Zond-1967A, 28. september 1967.
    • Zond-1967B, 22. november 1967.
    • Zond 4, 2. marts 1968. Fløj ud til Månens afstand og brændte op ved genindtræden.
    • Zond-1968A, 23. april 1968.
    • Zond 5, 15. september 1968 — medbragte skildpadder, landede i det Indiske Ocean.
    • Zond 6, 10. november 1968 — fotograferede bagsiden, landede i Sovjetunionen.
    • Zond-1969A, 20. januar 1969.
    • Zond 7, 8. august 1969 — dukken Ivan Ivanovitj, landede i Sovjetunionen
    • Zond 8, 20 oktober 1970 — dukken Ivan Ivanovitj, landede i det Indiske Ocean. 100 % succes.

Kilder

  • Ridpath, I: The Illustrated Encyclopedia of Astronomy and Space, 1979, Thomas Y. Crowell, ISBN 0-690-01838-X
  • Wilson, A: Solar System Log, 1987, Jane's, ISBN 0-7106-0444-0



 Wikimedia Commons har medier relateret til: