ExoMars

I dagens artikel skal vi gå i dybden med emnet ExoMars, en sag der har vakt stor interesse i samfundet i nyere tid. Vi vil lære om dets oprindelse, dets indvirkning på menneskers dagligdag, de implikationer, det har på forskellige områder og de mulige løsninger, der er blevet foreslået for at løse det. ExoMars er et komplekst problem, der dækker forskellige dimensioner, så det er vigtigt at analysere det fra forskellige perspektiver for at forstå dets omfang og vedtage foranstaltninger, der bidrager til dets forståelse og eventuelle løsning. Igennem denne artikel vil vi dykke ned i de vigtigste aspekter af dette emne, der er så relevant i dag.

Prototyper af ExoMars' marsrover

ExoMars (Exobiology on Mars) er en eksobiologisk marsmission, der ledes af Den Europæiske Rumorganisation ESA og det russiske rumagentur Roscosmos. Marsmissionens formål er at søge efter spor af nuværende eller tidligere liv på mars og undersøge hvorledes Mars' vand og geologiske sammensætning varierer, samt undersøge atmosfærens sammensætning.[1][2] [3]

Missionens første del blev iværksat i 2016 og placerede et modul (Trace Gas Orbiter) i omløb om Mars og frigjorde et landingsmodul (Schiaparelli EDM lander). Kredsløbsmodulet er operationelt, men landingsmodulet styrtede ned på Mars' overflade. Den anden del af missionen opsendes i sidste halvdel af 2022[4], hvor landingsmodulet Kazachok vil sende marsroveren Rosalind Franklin ned på Mars' overflade.[5][6][7] Roveren er opkaldt efter kemikeren Rosalind Franklin.

Robotten vil veje omkring 140–180 kg, der kan sammenlignes med de amerikanske Mars Exploration Robots Spirit og Opportunity.

Referencer

  1. ^ Chang, Kenneth (12. september 2016). "Visions of Life on Mars in Earth's Depths". The New York Times. Arkiveret fra originalen 12. september 2016. Hentet 12. september 2016.
  2. ^ Habitability on Early Mars and the Search for Biosignatures with the ExoMars Rover. Astrobiology journal. Volume 17, Numbers 6 and 7, 2017 Mary Ann Liebert, Inc. DOI: 10.1089/ast.2016.1533
  3. ^ "The ExoMars Programme 2016-2018". European Space Agency (ESA). 2015. Arkiveret fra originalen 22. juni 2017. Hentet 2016-03-16.
  4. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 20. juni 2020. Hentet 1. juli 2020.
  5. ^ Chang, Kenneth (19. oktober 2016). "ExoMars Mission to Join Crowd of Spacecraft at Mars". The New York Times. Arkiveret fra originalen 19. oktober 2016. Hentet 19. oktober 2016.
  6. ^ "ExoMars: ESA and Roscosmos set for Mars missions". European Space Agency (ESA). 14. marts 2013. Arkiveret fra originalen 16. marts 2013. Hentet 1. oktober 2019.
  7. ^ Amos, Jonathan (18. juni 2013). "Europe". BBC News. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2019. Hentet 1. oktober 2019.

Eksterne henvisninger

RumfartSpire
Denne artikel om rumfart er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.