Yacht eller jagt (hollandsk: jacht = jagt/jæger) var oprindeligt betegnelsen for et hurtigt etmastet sejlskib. I dag bruges betegnelsen om forskellige lystbåde, ofte meget dyre luksuriøse motorskibe.
En jagt er i skibsterminologi benævnelsen for et fragtskib med én mast, som regel en pælemast, rigget med gaffelsejl, stagsejl og evt. topsejl.
Jagten var som skibstype almindelig i Danmark og nabolandene i 1700- og 1800-tallet. Jagterne sejlede med alle former for last i de indre danske farvande og i Østersøen, samt af og til i Nordsøen.
En jagt blev typisk bygget med rund, underløbet stævn og et lodret, hjerteformet agterspejl. Masten står lodret eller hælder lidt forover i skibet. Sejlføringen var almindeligvis jager, klyver, fok, storsejl og topsejl. En jagt blev gerne bygget i størrelsen fra 20 til 60 registertons og havde en besætning på 2 eller 3 mand.
Wikimedia Commons har medier relateret til: Yacht |
Spire Denne vandsports- eller vandtransportsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Autoritetsdata |
---|