Vinter-OL 1984-problemet er et, der har fanget manges opmærksomhed på det seneste. Dets relevans og indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen gør det til et emne af udbredt interesse. Fra dets oprindelse til dets fremtidige implikationer har Vinter-OL 1984 genereret debatter, diskussioner og analyser på forskellige områder. I denne artikel vil vi grundigt undersøge alle aspekter relateret til Vinter-OL 1984, analysere dets indflydelse på nutidens samfund og reflektere over dets mulige udvikling i fremtiden. Tag med os på denne opdagelses- og undersøgelsesrejse omkring Vinter-OL 1984.
![]() De olympiske ringe ved vinter-OL 1984. | |
Værtsby | ![]() |
---|---|
Deltagende lande | 49 |
Deltagende atleter | 1.272 (998 mænd, 274 kvinder) |
Discipliner | 39 i 6 sportsgrene (10 discipliner) |
Åbnings- ceremoni | 8. februar |
Afslutnings- ceremoni | 19. februar |
Officielt åbnet af | Præsident Mika Špiljak |
Atletløfte | Bojan Križaj (alpineski) |
Dommerløfte | Dragan Perović |
Fakkelbærer | Sanda Dubravčić (kunstskøjteløber) |
Stadion | Asim Ferhatović Stadion |
Vinter-OL 1984 var den 14. olympiske vinterleg og blev arrangeret i Sarajevo i det daværende Jugoslavien (nu Bosnien-Hercegovina).
Østtyskland blev bedste nation med hele ni guldmedaljer. Sarajevo var det sidste OL for amatører. Sovjetiske og andre østbloklandes atleter var dog semiprofessionelle, da de fx var ansat som soldater til at træne ishockey[1][2].
Nr. | Nation | G | S | B | Total |
---|---|---|---|---|---|
1 | ![]() |
9 | 9 | 6 | 24 |
2 | ![]() |
6 | 10 | 9 | 25 |
3 | ![]() |
4 | 4 | 0 | 8 |
4 | ![]() |
4 | 3 | 6 | 13 |
5 | ![]() |
4 | 2 | 2 | 8 |
6 | ![]() |
3 | 2 | 4 | 9 |
7 | ![]() |
2 | 2 | 1 | 5 |
8 | ![]() |
2 | 1 | 1 | 4 |
![]() |
2 | 1 | 1 | 4 | |
10 | ![]() |
2 | 0 | 0 | 2 |
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |