Vindrose (krøjevindfang)

I denne artikel vil vi udforske emnet Vindrose (krøjevindfang) fra forskellige perspektiver og tilgange. Vindrose (krøjevindfang) er et meget vigtigt emne i dag, da det påvirker et bredt spektrum af mennesker og sammenhænge. I løbet af de næste par linjer vil vi analysere vigtigheden af ​​Vindrose (krøjevindfang), dets indvirkning på samfundet og nogle mulige løsninger eller tilgange til at løse dette problem effektivt. Gennem refleksion og kritisk analyse vil vi søge bedre at forstå Vindrose (krøjevindfang) og dets relevans i hverdagen.

For alternative betydninger, se Vindrose. (Se også artikler, som begynder med Vindrose)
Stegø Mølle ved Bogense er en tårnmølle fra 1871, der er forsynet med en vindrose, som tydeligt fremgår af billedet

Vindrosen på en vindmølle er en lille mølle, der er placeret på modsatte side af vingefanget på en hollandsk vindmølle. Med denne lille, tværstillede vingerotor, som automatisk kunne dreje møllehatten i den rigtige retning i forhold til vinden, var der indført selvkrøjning, hvilket lettede møllerkarlenes arbejde i betragtelig grad. På møller uden vindrose må mølleren manuelt dreje møllens hat rigtigt op i vinden ved håndkraft.[1]

I 1745 tog den skotske smed Edmund Lee patent på vindrosen. Andrew Meikle, en anden skotte, tog i 1772 patent på en anden væsentlig opfindelse, vinger med klapper (jalousier) [2], som kombineret med vindrosen, gav langt mere "vind i sejlene" end tidligere.

Noter

  1. ^ Lebech-Sørensen, bd. 3, s.11
  2. ^ Andrew Meikle

Litteratur

Lebech-Sørensen, Anne Marie: Vindmøller og vandmøller i Danmark, bd. 1 - 4, Forlaget SKIB, 2001-2006