Vicekongedømmet Ny Granada
I denne artikel vil Vicekongedømmet Ny Granada blive grebet ind fra forskellige perspektiver med det formål at dykke ned i dets betydning og relevans i dag. Gennem læsningen vil nøgleaspekter relateret til Vicekongedømmet Ny Granada blive analyseret, fra dets oprindelse og udvikling til dets indvirkning på det nuværende samfund. Forskellige synspunkter og udtalelser fra eksperter om emnet vil blive undersøgt for at tilbyde en omfattende og berigende vision af Vicekongedømmet Ny Granada. Ligeledes vil der blive præsenteret konkrete eksempler og casestudier, der giver læseren mulighed for bedre at forstå relevansen og anvendelsen af Vicekongedømmet Ny Granada i hverdagen. Denne artikel søger at give en global og komplet vision af Vicekongedømmet Ny Granada med det formål at bidrage til viden og forståelse af dette brede og betydningsfulde emne.
.svg)
Vicekongedømmet Ny-Granada (på spansk Virreinato de la Nueva Granada) var navnet på det spanske koloniale territorium i den nordlige del af Sydamerika fra 1717/1739 til 1819. Det blev oprettet af Felipe V af Spanien, og territoriet dækkede stort set områder, som i dag tilhører Colombia, Ecuador og Venezuela samt dele af Guyana, Panama, Venezuela, Trinidad og Tobago og mindre dele af Brasilien og Peru. Hovedstaden i Ny-Granada var Santa Fé de Bogotá og territoriet blev styret af en vicekonge udnævnt af kongen af Spanien. Vicekongedømmet Ny-Granada blev oprettet i 1717 men blev afviklet i 1724 for så at blive genetableret i 1739.[1] Vicekongedømmet i Ny-Granada erstattede blandt andet det tidligere Ny Granada som frem til 1717 var underlagt vicekongedømmet i Peru.
Noter
- ^ Hvidtfeldt, Arild (1974). Latin-Amerika. Oslo: Cappelen. s. 396. ISBN 8202032342.
