Fransk Nordafrika

I denne artikel vil vi tage fat på emnet Fransk Nordafrika, som har fået stor relevans på forskellige områder i de senere år. Fransk Nordafrika har vakt stor interesse og debat både i samfundet og i den akademiske verden, og dets gennemslagskraft er blevet tydeligt på forskellige områder, lige fra politik til teknologi. Gennem dette forfatterskab vil vi analysere de forskellige dimensioner af Fransk Nordafrika, udforske dets oprindelse, udvikling og konsekvenser i nutidens verden. Gennem denne omfattende analyse håber vi at give en dybere forståelse af Fransk Nordafrika og dets rolle i det moderne samfund, såvel som dets potentielle implikationer for fremtiden.

Fransk Nordafrika (fransk: L'Afrique française du Nord) var en række territorer i Nordafrika, som blev styret af Frankrig med centrum i Fransk Algeriet. På sit højdepunkt udgjorde det hovedparten af Maghreb.

Fransk Nordafrika omfattede:

Fransk Nordafrika blev, i modsætning til Fransk Vestafrika og Fransk Ækvatorialafrika, aldrig administreret som en helhed. Dette hænger sammen med, at både Tunesien og Marokko opretholdt status som protektorater, det vil sige formelt selvstændige stater.

Historie

Algeriet, Marokko og Tunesien i det 19. århundrede.

Oprindelsen til Fransk Nordafrika lå i Det Osmanniske Riges nedgang. I 1830 erobrede franskmændene Algier og fra 1848 indtil uafhængigheden i 1962, blev Algeriet behandlet som en integreret del af Frankrig.[1]

I forsøget på at forøge deres indflydelse udenfor Algeriet etablerede franskmændene protektorater øst og vest for det. Det franske protektorat Tunesien blev etableret i 1881 efter en militær invasion,[2] protektoratet Fransk Marokko i 1912. Disse eksisterede indtil 1955 for Marokkos vedkommende og 1956 hvor Tunesien opnåede fuld uafhængighed.

Indtil dets uafhængighed havde Fransk Algeriet været en del af det egentlige Frankrig, ikke et oversøisk område, siden før 1. Verdenskrig.

Fransk Nordafrika ophørte med at eksistere kort efter Évian aftalen fra marts 1962, som førte til folkeafstemningen om algiersk uafhængighed i juli 1962.[3]

Noter

  1. ^ J. D. Fage, Roland Anthony Oliver, The Cambridge History of Africa, vol. 6 (1985), p. 159
  2. ^ William E. Watson, Tricolor and Crescent: France and the Islamic World (2003), p. 28
  3. ^ Serge Berstein, The Republic of de Gaulle 1958-1969 (1993), p. 54

Litteratur

  • Albert Edwards: Sketches of French North Africa (2009)
  • Jean Gottmann: Economic problems of French North Africa (1943)
  • Herbert J. Liebesny: The Government of French North Africa (1943)
  • Martin Thomas: French Empire Between the Wars (2005)
  • Immanuel M. Wallerstein: Africa: The Politics of Independence and Unity (1961)