Vester Hassing

I denne artikel skal vi tage fat på emnet Vester Hassing, som har vakt stor interesse og debat på forskellige områder. Vester Hassing er et relevant emne, der påvirker folks daglige liv, både på et personligt og globalt plan. I årenes løb har Vester Hassing udviklet sig og genereret forskellige perspektiver og meninger, hvilket har udløst endeløse diskussioner og analyser om dets betydning, implikationer og mulige løsninger. Derfor er det væsentligt at dykke dybere og forstå kompleksiteten af ​​Vester Hassing for at danne sig en informeret mening og bidrage til dialogen om dette emne. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Vester Hassing og analysere dens indvirkning på nutidens samfund.

Vester Hassing
Stationsbygningen Hallen
Plejecentret Hassinghave
Plejecentret Hassinghave
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Nordjylland
KommuneAalborg Kommune
SognVester Hassing Sogn
GrundlagtArkæologiske udgravninger fra Jernalderen.
Postnr.9310 Vodskov
Demografi
Vester Hassing by2.561[1] (2024)
Kommunen223.174[1] (2024)
 - Areal1.143,99 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Højde m.o.h.ca. 15 m
Hjemmesidewww.aalborg.dk
Oversigtskort
Vester Hassing ligger i Nordjylland
Vester Hassing
Vester Hassing
Vester Hassing beliggenhed 57°4′1″N 10°7′31″Ø / 57.06694°N 10.12528°Ø / 57.06694; 10.12528

Vester Hassing er en by i Vendsyssel med 2.561 indbyggere (2024)[1], beliggende 17 km sydvest for Dronninglund, 32 km syd for Brønderslev, 4 km nordvest for Gandrup og 17 km øst for Aalborg. Byen hører til Aalborg Kommune og ligger i Region Nordjylland. I 1970-2006 hørte byen til Hals Kommune, hvor Gandrup var kommunesæde.

Vester Hassing hører til Vester Hassing Sogn. Vester Hassing Kirke ligger i byen. Vester Hassing-Øster Hassing var et sognedistrikt (pastorat), fra 1867 en sognekommune. Vester Hassing var hovedsognet, Øster Hassing var et anneks.

Geografi

Byen ligger i et kuperet morænelandskab, som byens hovedfærdselsåre Halsvej snor sig igennem. 3 km mod syd ligger Vester Hassing Enge, som grænser op til Skiveren, hvor der er offentlig adgang til Limfjorden og mulighed for at have båd liggende, fiske, bade eller overnatte i shelter.

Aslund Skov nord for byen benyttes af mange til motion eller rekreation. I skovens sydlige udkant ligger gravhøjene Hellighøje, der med en højde på 46 m o.h. giver god udsigt over Limfjorden og Vester Hassing by.

Faciliteter

  • Vester Hassing Skole fra 1978 har 450 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin, og 75 ansatte.[2]
  • Ved skolen ligger Vester Hassing Hallen og byens stadion.
  • Vester Hassing Gymnastikforening, stiftet i 1925, har ca. 800 medlemmer og tilbyder 6 idrætsgrene.
  • Børnehaven Kastanien er normeret til 30 børn i alderen 3-5 år. Den er byens ældste institution og har 6 ansatte.[3] Børnehuset Græshoppen er en kommunal institution fra 2009 med 8 ansatte. Den er normeret til 30 børn i almengruppen og 5-8 børn i en støttegruppe.[4]
  • Plejecentret Hassinghave blev opført i 1973 og er ombygget i 2004. Det består af 5 boenheder, der i alt rummer 46 boliger, 36 to-værelses og 10 et-værelses.[5]
  • Musikfestivalen Limfjordsfest er arrangeret på byens festplads siden 2008. Den startede i 2001 under navnet "Landsbyrock".
  • Byen har 2 supermarkeder og et pizza/grillhus.

Historie

Landsbyen

Vester Hassing var i 1682 en meget stor landsby med 39 gårde og 35 huse med jord. Det dyrkede areal udgjorde 904,9 tønder land, skyldsat til 171,82 tønder hartkorn.[6] Dyrkningsformen var græsmarksbrug uden tægter.[7]

I 1875 beskrives byen således: "Vester Hassing med Kirke, Præstegaard, Skole, Kro og Veirmølle".[8]

Sæbybanen

Vester Hassing fik jernbanestation på Sæbybanen (1899-1968). Stationen havde både krydsningsspor og læssespor med stikspor i den sydøstlige ende. Stationen blev i de sidste år nedgraderet til trinbræt.[9][10]

Stationsbygningen er bevaret på Bakkedraget 9. Den er velbevaret med original køreplantavle og stationsskilt, der viser 61 km fra Frederikshavn og 20 km fra Aalborg. Øverst i gavlen ses de to små rundbuede vinduer, der er karakteristiske for Aalborg Privatbaners stationsbygninger. Perronkanten er bevaret, og derfra går en kort sti mod nordvest på banens tracé til Krusevej. Uden for byen går den 2 km lange Gandrup Banesti fra Hovgårdsvej til Teglværksvej i Gandrup.

Stationsbyen

Byen beskrives i 1901 således: "V-Hassing (1444: Hæsinde) med Kirke, Præstegaard, Skole, Sparekasse for V.- og Ø.-Hassing (opr. 26/4 1869...Antal af Konti 1011), Forsøgsstation for Plantekultur (opr. 1894), Markedsplads (Marked i Marts og Sept.), Kro, 2 Møller og Jærnbanestation". Det lave målebordsblad viser desuden alderdomshjem, lægebolig, vandværk og elværk. Jernbanestationen var placeret nord for byen, hvilket betød at Vester Hassing i stationsbyårene primært voksede mod nord.

I 1969 blev Limfjordstunnellen åbnet for trafik, og den nye motorvej herfra blev delvis anlagt på banetracéet. Sæbybanen blev nedlagt et år før de andre privatbaner fra Aalborg for ikke at være i vejen for dette projekt.

Efter banens tid

I 1971 blev første del af Frederikshavnmotorvejen (Bouet-Vodskov S) åbnet. Det betød at rejsetiden mellem Vester Hassing og Aalborg blev markant kortere. Vester Hassing var nu blevet en attraktiv bosætningsby for mennesker med arbejde i Aalborg. Det gav sig udslag i at Vester Hassing oplevede et byggeboom i 1970'erne, hvor mange af byens parcelhuskvarterer blev udstykket. Byens befolkningstal blev næsten 3-doblet fra 1965 til 1986.

Væksten i nybyggeri og folketal fortsatte op gennem 1980'erne, hvorefter den stagnerede i 1990'erne. Efter årtusindskiftet oplevede byen igen vækst. I 2005 gennemgik byens hovedgader en renovering og byforskønnelse. Fremgangen fortsatte indtil 2009, hvor finanskrisen i 2008 fik nybyggeriet til at stagnere.

Folketal

1906 1911 1916[11] 1921 1925 1930 1935 1940 1945 1950 1955 1960[12] 1965[13] 1976 1981 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010 2016[14]
273 315 312 376 402 409 645 613 591 623 641 641 700 1.454 1.883 2.074 2.174 2.146 2.145 2.238 2.345 2.516 2.572

I 1930 var erhvervssammensætningen: 69 levede af landbrug, 186 af industri og håndværk, 29 af handel, 21 af transport, 14 af immateriel virksomhed, 30 af husgerning, 54 var ude af erhverv og 8 havde ikke angivet oplysninger.[15]

Noter

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Ifølge SkoleIntra, der i sommeren 2019 blev afløst af Aula-systemet, som ikke lægger op til at bringe disse oplysninger
  3. ^ "Børnehaven Kastanien". Arkiveret fra originalen 30. maj 2019. Hentet 30. maj 2019.
  4. ^ "Børnehuset Græshoppen". Arkiveret fra originalen 30. maj 2019. Hentet 30. maj 2019.
  5. ^ Plejehjemsoversigten: Hassinghave
  6. ^ Pedersen, s. 323
  7. ^ Frandsen, bilagskort
  8. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; s. 214
  9. ^ EVP (Erik V. Pedersen): FFJ. Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane.
  10. ^ Nordjyllands jernbaner: Sæbybanens stationer
  11. ^ Folketællingen 1916, s. 71
  12. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 195
  13. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 19
  14. ^ Statistikbanken Tabel BEF4A Historiske indbyggertal fra 1976-2016
  15. ^ Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 151

Eksterne kilder/henvisninger

Litteratur

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5