Infrastruktur

I vore dage er Infrastruktur blevet et mere og mere relevant debatemne i vores samfund. Siden dets fremkomst har Infrastruktur fanget opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed og genereret blandede meninger og lidenskabelige diskussioner. Over tid har Infrastruktur bevist sin betydning på forskellige områder, fra politik til teknologi, kultur og uddannelse. I denne artikel vil vi udforske de mest relevante aspekter af Infrastruktur og dens indvirkning på dagligdagen, såvel som de mulige implikationer, det kan have i fremtiden.

Infrastruktur i Hong Kong med veje og spor til offentlig transport, elkabler m.v.

Infrastruktur er en betegnelse for summen af de systemer, der forbinder enheder i et større system. Som regel bliver begrebet brugt om transport- og kommunikationssystemer lokalt, nationalt og internationalt.

Underopdeling

Infrastrukturen kan opdeles i tre hovedgrupper:

  1. Tekniske anlæg,
  2. Transportanlæg,
  3. Byggeanlæg.

Tekniske anlæg

Tekniske anlæg inddeles i:

- forsyningsanlæg (vandforsyning, fjernvarmeforsyning, elektricitetsforsyning, radio og tv kabelnet, telefon- og telegrafnet, gasforsyning (herunder naturgas), samt olieledninger)
- behandlingsanlæg (spildevandsbehandling, affaldsbehandling så som lossepladser, forbrændingsanlæg, sorteringsanlæg og anlæg for kemisk affalds behandling (i Danmark: Nordgroup)).

Transportanlæg

Transportanlæg, der atter inddeles i:

- veje (og dertil knyttet transport)
- sporlinier, hvor der skelnes mellem:
- jernbaner,
- sporveje,
- letbane (skinnebus),
- flyvepladser og lufthavne,
- havne, der betinget opdeles i:
- færgehavne,
- godshavne.

Kollektiv trafik indgår som et særskilt, men uadskilleligt led i transportområdet.

Byggeanlæg

Byggeanlæg inddeles i:

- broer,
- tunneller,
- dæmninger,
- kanaler.

I ældre tid udgjorde byporte et byggeri til sikring af kontrollen med hvilke varer, der førtes ind i og ud af købstaden. I Mellemeuropa kan bjergpas være sprængt, gravet, boret eller på anden måde kunstigt skabte for at sikre fremkommelighed.

Infrastruktur og byplanlægning

I den fysiske planlægning behandles infrastrukturen som regel under delemnerne:

  1. trafik,
  2. offentlige forsyningsanlæg,
  3. miljøbeskyttelse.

Et lands eller en bys infrastruktur spiller en afgørende rolle, når en virksomhed skal finde en velegnet lokalitet til nye produktions- eller kontorfaciliteter. For en eksportvirksomhed vil det fx være en fordel at lægge produktionen på et sted med nem adgang til motorveje, havne og lufthavne.

Anden brug

I forbindelse med større militæroperationer, taler man også om en infrastruktur i form af ting som radarstationer, flyvepladser, olieledninger, magasiner mm.

Infrastruktur kan dog også have en bredere betydning, fx bliver infrastruktur nogle gange brugt om organisationen i et firma, eller om offentlige og private serviceydelser.

Litteratur

  • Arealplanlægning – status og problemstillinger; Landsplansekretariatet 1994; ISBN 87-503-1684-2
  • København. Forslag til kommuneplan 1985; Københavns Magistrat, Overborgmesterens Afdeling 1985; ISBN 87-88034-03-8
 Wikimedia Commons har medier relateret til: