Venuspassage

I denne artikel vil vi uddybe Venuspassage, et emne, der har vakt interesse i forskellige sektorer, og som har skabt en bred debat i dagens samfund. Venuspassage har markant påvirket forskellige aspekter af vores daglige liv, og dens indflydelse er blevet mere og mere tydelig i de senere år. Gennem en omfattende analyse vil vi undersøge de mange facetter af Venuspassage, fra dets oprindelse og historie til dets implikationer i nutidens verden. Derudover vil vi undersøge, hvordan Venuspassage har udviklet sig over tid, og hvordan det har påvirket forskellige mennesker og samfund rundt om i verden. Dette emne er af stor relevans i dag, så det er vigtigt at forstå dets konsekvenser og udfordringer for at løse det effektivt.

Venuspassagen i 2012
Venuspassagen i 2004
Filmklip af Venuspassagen i 2004

Venuspassage er et spektakulært astronomisk fænomen, som observeret samtidig fra forskellige positioner historisk har været brugt til bestemmelse af afstande i verdensrummet. Den seneste fandt sted 6. juni 2012, hvor den også kunne betragtes fra Danmark. Fænomenet opstår, når planeten Venus, betragtet fra Jorden, bevæger sig hen over solskiven som en lille, mørk plet. Passagen varer ca. seks timer. Det sker med varierende intervaller indenfor en cyklus på 343 år. To passager sker med 8 års mellemrum, og der er 121,5 hhv. 105,5 år imellem sådanne 8-årsintervaller.

Historiske og fremtidige Venuspassager

Venuspassager
Dato År Klokkeslæt (UTC) Passagetid Bemærkninger
Start Max Stop
26 maj 1518 01.56 6 h 56 min
23 maj 1526 19.11 5 h 55 min
7 december 1631 03.51 05.19 06.47 2 h 56 min Forudberegnet af Johannes Kepler, som døde et år før passagen.
4 december 1639 14.57 18.25 21.54 6 h 57 min Den første videnskabelige observation af en Venuspassage blev gjort af Jeremiah Horocks der beregnede afstanden til Solen som 95,6 millioner km
6 juni 1761 02.02 05.19 08.37 6 h 35 min Observeret af Charles Mason og Jeremiah Dixon der beregnede afstanden til Solen som 153 millioner km
3 juli 1769 19.15 22.25 01.35 6 h 20 min Observeret af Jeremiah Dixon fra Hammerfest. Observationerne fra Vardø i Norge gjort af Maximilian Hell og fra Tahiti af Kaptajn Cook blev brugt til at beregne middelafstanden som en astronomisk enhed fra Jorden til Solen til 151,2 millioner km - meget nær den korrekte afstand på 149,6 millioner km. Dagen efter kunne en total solformørkelse betragtes fra Nordamerika, Europa og det nordlige Asien.
9 december 1874 01.49 04.07 06.26 4 h 37 min
6 december 1882 13.57 17.06 20.15 6 h 18 min
8 juni 2004 05.13 08.20 11.26 6 h 03 min Fuldt synlig fra Danmark
6 juni 2012 22.09 01.29 04.49 6 h 40 min Seneste passage
11 december 2117 23.58 02.48 05.38 5 h 40 min
8 december 2125 13.15 16.01 18.48 5 h 33 min Delvis synlig fra Vesteuropa.
11 juni 2247 08.42 11.33 14.25 5 h 43 min Fuldt synlig fra Europa
9 juni 2255 01.08 04.38 08.08 7 h 00 min Delvis synlig fra Europa
13 december 2360 22.32 01.44 04.56 6 h 24 min
10 december 2368 12.29 14.45 17.01 4 h 32 min Delvis synlig i Europa
12 juni 2490 11.39 14.17 16.55 5 h 16 min Synlig i Europa
10 juni 2498 03.48 07.25 11.02 7 h 14 min Synlig i Europa

Merkur og Venus

Som et kuriosum kan nævnes, at 26. juli år 69163 vil Venus og Merkur passere solskiven samtidig. Skulle det være overskyet den dag, kommer chancen for at se en sådan dobbelt planetpassage igen i år 224508.

Se også

Eksterne henvisninger

AstronomiSpire
Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.