I dagens verden er Vejtavle et emne, der skaber stor interesse og debat i samfundet. Fra sin oprindelse til i dag har Vejtavle været et referencepunkt og diskussion på forskellige områder, fra politik til kultur. Dens indvirkning har været sådan, at den har sat et uudsletteligt præg på historien, og dens relevans varer den dag i dag. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Vejtavle, fra dets mest kontroversielle aspekter til dets positive bidrag. Vi vil analysere dens indflydelse på forskellige områder, og hvordan den har formet den verden, vi lever i. Uden tvivl fortsætter Vejtavle med at være et emne af stor betydning, og dets undersøgelse er afgørende for at forstå nutidens samfund.
En vejtavle (synonymt med vejskilt) er et skilt, der har til formål at regulere trafikken, vise vej eller oplyse turister. Vejtavler er en del af vejafmærkningen. I de fleste europæiske lande samt mange andre lande, bruger man vejtavler med symboler (piktogrammer) i stedet for tekst. På den måde gør man det lettere for folk at forstå tavlerne, når de besøger et andet land.
Den 19. september 1949 vedtog FN i Geneve "Protocol on Road Signs and Signals". Den 13. juni 1959 ratificerede Danmark protokollen ved kongelig resolution. Denne konvention erstattedes d. 8. november 1968 af "Convention on Road Signs and Signals", også kaldet "Wienerkonventionen om færdselstavler og -signaler", udgivet af UNECE, FN's økonomiske kommission for Europa. Denne konvention, som også er ratificeret af Danmark, trådte i kraft 21. maj 1977.
I Danmark kan autoriseret information om vejtavlers betydning og deres placering findes i Bekendtgørelse om vejafmærkning[1] og i Vejdirektoratets vejregler.[2]
Ifølge lovgivning fra omkring 2017, udgøres en vejtavle af en hovedtavle og eventuelle undertavler.[1]
Omkring 2017 blev hovedtavler i lovgivningen inddelt i:[1][3][4]
Mellem ca. 1949-1960 blev vejtavler i lovgivningen inddelt i tre klasser:[5]
Vejtavler opsættes normalt i højre side af vejen i færdselsretningen (Wienerkonventionen om færdselstavler og -signaler artikel 6, punkt 1). Dog kan vejtavler opsættes i midterrabat eller i venstre side af vejen eller ophænges over kørebanen, hvor vej- eller færdselsmæssige forhold gør det påkrævet.
Færdselstavler gælder normalt for al trafik i færdselsretningen. Deres betydning kan dog indskrænkes til kun at gælde for trafikken ad enkelte vognbaner. Dette kan på ophængte tavler tydeliggøres med nedadrettede pile eller vises på oplysningstavler.
Færdselsloven siger om beskadigelse af færdselstavler:
§ 8. Den, der med eller uden egen skyld beskadiger færdselstavler, afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg eller andre færdselsanordninger, skal straks bringe afmærkningen i orden igen, hvis det er muligt. Kan dette ikke ske, skal den pågældende snarest underrette politiet og i øvrigt foretage, hvad der er nødvendigt for at advare andre trafikanter.[6]