Vanilje
I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Vanilje, som meget lidt er kendt om. Vanilje har været genstand for debat og undersøgelse i årevis, men der er stadig mange mysterier, der skal løses. Fra dens oprindelse til dens indvirkning på samfundet har Vanilje sat et uudsletteligt præg på historien. Gennem denne artikel vil vi dykke ned i de mest spændende og ukendte detaljer om Vanilje, og opdage dens betydning og relevans i forskellige aspekter af dagligdagen. Gør dig klar til et dybt dyk ned i universet af Vanilje, hvor du vil være i stand til at lære alle de relevante data og kuriositeter, der vil overraske dig.
| Vanilje-slægten | |
|---|---|
 Dyrkning af ægte vanilje. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Liliopsida (Enkimbladede) |
| Orden | Asparagales (Asparges-ordenen) |
| Familie | Orchidaceae (Gøgeurt-familien) |
| Slægt | Vanilla |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Vanilje (Vanilla) (tidligere vanille) er dels navnet på en slægt af orkideer med over 100 arter og dels betegnelsen for et krydderi, der købes som behandlede frugter af nogle Vanilje-arter.
| Beskrevne arter |
- Guadeloupevanilje (Vanilla pompona)
- Prydvanilje (Vanilla aphylla)
- Ægte vanilje (Vanilla planifolia)
| Andre arter |
- Vanilla barbellata
- Vanilla chamissonis
- Vanilla claviculata
- Vanilla dilloniana
- Vanilla edwallii
- Vanilla mexicana
- Vanilla odorata
- Vanilla phaeantha
- Vanilla pilifera
- Vanilla poitaei
- Vanilla siamensis
Normalt anvendes kun kornene (frøene) i frugten, selv om skallen kan koge med i retter som risengrød. Vaniljefrugten indeholder verdens mindste frø, og hver frugt kan indeholde usandsynligt mange frø. Smagen sidder hovedsagelig i selve frøene og hinden uden om frøet.
Smagen i vanilje er meget kompleks. Hovedbestanddelen er vanillin, men hertil kommer mange forskellige kemiske substanser, der alle bidrager til at give vaniljen den rigtige smag. Af disse stoffer er fenoler, fenolætere, alkoholer, carbonylforbindelser, syrer, estere, lactoner, alifatiske, aromatiske kulhydrater og heterocykliske forbindelser. Selv i meget små mængder påvirker de vanillens smag.
Ud over de nævnte stoffer findes også sukker, fedt, cellulose, mineraler og vand i vanille.
For at få smagen frem i vaniljefrugten må den behandles fx med dampning og tørring.
Vaniljeplanten stammer fra Mexico og Guatemala, men dyrkes også i Indonesien, på Tahiti og Madagaskar. Uden for Amerika må planten bestøves manuelt og det gør vaniljen kostbar.
Vaniljen har været et kendt krydderi i mange århundreder; aztekerne og mayaerne benyttede det bl.a. i deres kakaodrik.
Kager med vanilje
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
