Universel anæstesi

I denne artikel vil vi behandle emnet Universel anæstesi fra en bred og komplet tilgang. Langs de følgende linjer vil vi dykke ned i nøgleaspekter relateret til Universel anæstesi, analysere dets indvirkning, dets implikationer og dets mulige fremtidige perspektiver. Universel anæstesi er et emne af stor relevans i den aktuelle kontekst, så det er vigtigt at forstå dets dimensioner og omfang. Gennem en detaljeret og udtømmende analyse sigter vi mod at kaste lys over Universel anæstesi og tilbyde læseren en detaljeret og stringent vision, der giver dem mulighed for at dykke ned i dette emne på en dyb og berigende måde.

Universel anæstesi (græsk: anaisthesia, an-: ikke, aisthesis: følelse: følelsesløshed) eller Narkose er den bedøvelse der går forud for og fortsætter under en operation. Der anvendes forskellige metoder afhængigt af patientens alder, øvrige sygdomme samt af indgrebets størrelse og hvor på kroppen. Narkose kan gives intravenøst gennem et drop eller tilføres luftvejene som gasarter. Hvis der anvendes gasarter, er det mest almindeligt at udføre intubation – det vil sige nedførelse af et rør i luftrøret til kontrol af luftvejen og for at mindske forurening med gasarterne. I nogle tilfælde, for eksempel ved større indgreb, kombineres fuld narkose ofte med lokalbedøvelse (lokal analgesi, regional anæstesi) i form af en blokade. Arbejdet udføres ofte af en læge og en narkosesygeplejerske i samarbejde.

Narkose kan deles i tre afsnit:

  • En vurdering før operationen af patientens almene helbred, tidligere sygdomme og reaktion på narkose. Den for ham mest velegnede narkoseform samt eventuelle tiltag før, under og efter operation, der kan optimere situationen med henblik på at gøre prognosen bedst mulig bestemmes. Herunder hører præmedicinering og patientens daglige medikamenters indflydelse på narkosen – herunder også naturmedicin.
  • Selve narkosen under operationen. En uundværlig del af narkosen er monitoreringen, det vil sige overvågningen af blodtrykket, hjerterytmen, blodets iltning og flere andre faktorer.
  • Behandlingen umiddelbart efter operationen – opvågningsfasen. Her er smertebehandlingen vigtig.

Narkosemidler

Der anvendes flere hovedgrupper af narkosemidler:

  1. Midler der forårsager bevidstløshed (anæstetika, hypnotika)
    1. Gasarter (eller fordampede væsker)
      1. Kvælstofforilte (lattergas)
      2. Æter
      3. Kloroform
      4. Halotan
      5. Enfluran
      6. Isofluran
      7. Sevofluran
      8. Desfluran
      9. Metoxyfluran
    2. Intravenøse
      1. Barbiturater
        1. Thiopental
      2. Benzodiazepiner
      3. Propofol
      4. Ketamin
      5. Hypnomidat
  2. Midler der fjerner smerter
    1. (analgetika)
      1. Stærke
        1. Opioider (morfinlignende stoffer)
          1. Morfin
          2. Fentanyl
          3. Alfentanil
          4. Remifentanil
      2. Svage
        1. Paracetamol
        2. NSAID
    2. (lokalanalgetika)
      1. Estere
        1. Tetrakain
      2. Amider
    3. Andre
      1. Ketamin
  3. Midler der afslapper muskler og forhindrer uønskede reflekser (relaxantia)
    1. Depolariserende relaxantia
    2. Non-depolariserende relaxantia(kurarelignende (pilegift))
  4. Hjælpestoffer
    1. Sympatomimetika
      1. Adrenalin
      2. Noradrenalin
      3. Dopamin
      4. Dobutamin
      5. Efedrin
      6. Metaoxedrin
    2. Antikolinergika
      1. Atropin
    3. Antihistaminer
    4. Antidoter
      1. Nalorfin
      2. Naloxon
      3. Neostigmin
    5. Midler mod kvalme og opkastning

Se også