Undevad
I denne artikel skal vi tage et dybdegående kig på emnet Undevad og alle dets implikationer. Undevad er et emne af stor relevans i dag, da det har en betydelig indflydelse på forskellige aspekter af vores daglige liv. Igennem denne artikel vil vi undersøge de forskellige facetter og perspektiver relateret til Undevad, fra dets historie og udvikling til dets indflydelse på nutidens samfund. Vi vil også udforske de forskellige meninger og debatter, der kredser om Undevad, samt de mulige fremtidige implikationer, det kan have i vores evigt skiftende verden. Gennem en udtømmende og stringent analyse sigter vi mod at kaste lys over dette komplekse emne og optrevle dets mange dimensioner for at forstå det fuldt ud.
Undevad[1][2][3], Unevad[4] (dansk) eller Unewatt (tysk) er en landsby i det nordlige Tyskland, beliggende ved Langballe Å i det nordlige Angel i Sydslesvig, omtrent halvvejs mellem Lyksborg by og Stenbjergkirke. I nærheden ligger Langballe (Langballig), Undevadmark (Unewattfeld), Knøs (Knös), Kragbjerg (Kreiberg), Undevadskov (Unewattholz), Grønbjerg (Grünberg), Nørremark (Norderfeld) og Terkelstoft. Det nærliggende Vesterskov kaldtes tidligere også for Undevadskov.
Undevad blev første gang nævnt i 1414. Stednavnet er sammensat af Unde- for en eng (sml. olddansk yn som sideform af oldnordisk vin) og -vad for vadested[5]. Administrativ hører Undevad under Langballe kommune (Slesvig-Flensborg kreds). I den danske tid hørte landsbyen under Grumtoft Sogn i Husby Herred (Flensborg Amt).
Undevad er især kendt for landskabsmuseet Angel Egnsmuseum. En vandresti fører langs med museumsøerne midt igennem landsbyen.
Rigsfeltherre Hans Schack kom fra Undevad.
Eksterne henvisninger
Noter
- ^ Jens P. Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig, 2. bind, side 483, København 1864
- ^ Generalstaben Videnskabernes Selskab: Kaart over Slesvigs Fastland, 1858
- ^ Hector Boeck: Kort over Sydslesvig, 1953
- ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 426
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 663