Trompetsvamp
I dagens verden er Trompetsvamp blevet et emne af stor interesse og relevans. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen bliver flere og flere mennesker på en eller anden måde påvirket af Trompetsvamp. Fra dets indvirkning på samfundet til dets økonomiske implikationer har Trompetsvamp genereret stor debat og analyser på forskellige områder. I denne artikel vil vi i detaljer og udtømmende udforske de forskellige dimensioner af Trompetsvamp for at forstå dens betydning i den moderne verden og dens indflydelse på vores liv.
| Trompetsvamp | |
|---|---|
 | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (DKRL)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukaryota (Eukaryoter) |
| Rige | Fungi (Svampe) |
| Klasse | Agaricomycetes (Basidie-klassen) |
| Orden | Cantharellales (Kantarelordenen) |
| Familie | Cantharellaceae (Kantarel-familien) |
| Slægt | Craterellus (Kantarel) |
| Art | C. Cornucopioides |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Craterellus cornucopioides (L.) Pers.[2] | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Trompetsvamp (Craterellus Cornucopioides), også kendt som den sorte kantarel eller de dødes trompet, er en almindelig forekommende kantarel i Danmark.[2][3][4] Svampen er ikke så kendt som den populære Almindelig kantarel, men er stadig en meget eftertragtet spisesvamp.
Forvekslinger
I Danmark er den eneste forveksling mulighed Sværtende Skørhat, som med sit mere rådne udsende hurtigt adskille ved nærmere inspektion.[4]
Referencer
- ^ AU Ecoscience - Den danske Rødliste - Søg en art
- ^ a b Trompetsvamp (Craterellus cornucopioides) - Naturbasen
- ^ Trompetsvamp - Shroomi
- ^ a b Svampe - du kan spise af Jens H. Petersen, 9788702160574, side 96 - 97
 | Spire Denne artikel om svampe er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |