Translativ

I dagens verden er Translativ blevet et emne af stor relevans og interesse for mange mennesker inden for forskellige områder. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets implikationer i dagligdagen eller dets betydning i historien, er Translativ et emne, der fortjener at blive analyseret og diskuteret i dybden. Fra dens oprindelse til dens virkning i dag har Translativ vakt interesse hos akademikere, eksperter og den brede offentlighed, hvorfor det er vigtigt at udforske dets forskellige kanter og dimensioner. I denne artikel vil vi dykke ned i den spændende verden af ​​Translativ, for at lære i detaljer om dens karakteristika, udfordringer og muligheder, med det formål at udvide vores viden og forståelse af dette fascinerende emne.

Translativ er i grammatik en kasus, der findes i de fleste finsk-ugriske sprog, herunder i finsk, ungarsk og estisk, men også i de volgafinske sprog, fx i mordvinsk.

Translativ betegner en tilstand eller en egenskab som resultat af en forudgående proces eller forandring. De tilsvarende udtryk vil på dansk ofte være adverbialled eller præpositionsled eller et prædikativ.


Eksempler

Finsk

(1) Hän tuli isä-ksi
Han blev far-translativ
„Han blev (til en) fader.“
(2) Joulu-ksi lähdimme kotiin
„Til jul rejste vi hjem.“

Estisk

(2) Ma jään kaheks nädalaks
„Jeg bliver i to uger.“

Ungarsk

(jf. J. Tompas grammatik; se litteratur)

(3) Ezt a csikót az- nevelem, ami apja volt: híres versenyló-
„Dette føl opdrager jeg til, hvad dets far var: en berømt væddeløbshest.“

Litteratur

  • Hadumod Bußmann (udgiver): Lexikon der Sprachwissenschaft. 3. udg., Kröner, Stuttgart 2002, ISBN 3-520-45203-0.
  • Irja Grönholm: Kauderwelsch Band 55, Estnisch Wort für Wort, 3. udg., Bielefeld 2002, ISBN 3-89416-245-7.
  • József Tompa: Kleine Ungarische Grammatik. VEB Verlag Enzyklopädie, Leipzig 1972.