Finsk-ugriske sprog

I denne artikel vil emnet Finsk-ugriske sprog blive behandlet, hvilket har vakt stor interesse på forskellige områder. Finsk-ugriske sprog er et emne, der har skabt debat og diskussion i dagens samfund, og dets relevans har været stigende de seneste år. Gennem denne artikel sigter vi efter at analysere forskellige aspekter relateret til Finsk-ugriske sprog, hvilket giver et omfattende overblik over dette emne. Fra dens oprindelse til dens virkning i dag, vil forskellige perspektiver og meninger blive udforsket for fuldt ud at forstå vigtigheden af ​​Finsk-ugriske sprog i dag.

Finsk-ugrisk
Talt i: Øst- og Nordeuropa samt Nordasien
Talere i alt:
Sprogstamme: Uralsk
 Finsk-ugrisk
Sprogkoder
ISO 639-1: ingen
ISO 639-2: fiu
ISO 639-3: – 

     Geografisk fordeling af de finsk-ugriske sprog

De finsk-ugriske sprog er en gren af den uralske sprogfamilie.

Den omfatter to underfamilier, de ugriske sprog og de finsk-permiske sprog. Kun i tre lande er finsk-ugriske sprog officielle: finsk i Finland, estisk i Estland og ungarsk i Ungarn. Samtidig var der dog i Sovjetunionen flere såkaldt "autonome socialistiske sovjetrepublikker" (ASSR), hvor finsk-ugriske sprog spillede en betydningsfuld rolle – trods kritik gående ud på de oprindelige kulturers nedbrydelse.

De finsk-ugriske sprog udgør en bestemt begrænset sproggruppe, der fra ældgammel tid har haft sit hjem og udbredelse i Østeuropa, som det synes, mellem Uralbjergene og en linje, der kunne trækkes omtrent fra Volgas nedre løb til op imod Rigabugten eller den Finske Bugt. Adskillige herhen hørende folk er i tidernes løb forsvundne, navnlig opslugte af den mægtigere russiske nationalitet, og andre af dem synes at gå den samme skæbne i møde. At der er grundslægtskab mellem denne sprogæt og de på selvstændig vis udviklede samojediske sprog, må nu anses som bevist. Hvorvidt derimod alle disse, de uralske sprog, således som man tidligere har antaget, atter hører sammen med de altaiske sprog, det vil sige de tyrkiske, mongolske og tungusiske, til en større enhed, en "ural-aitaisk" sprogfamilie, må fra en moderne sprogvidenskabs standpunkt betegnes som usikkert, i hvert tilfælde endnu ubevist. Mere synes måske det urslægtskab som visse andre forskere har antaget mellem de finsk-ugriske og de indo-europæiske sprog, at kunne have for sig. Derimod er der gennem lån berøringspunkter med disse sidste, der er egnede til at kaste vigtigt lys over de finsk-ugriske sprogs historie, men af hvilke de ældste og mest udbredte lag f.eks. (bortset fra muligheden af lån fra det indo-europæiske grundsprog) de iranske låneord, indkomne fra de iranske stammers sprog, der i oldtiden taltes i det nuværende sydlige dele af Rusland og Ukraine ("skyther", sarmater og andre), endnu ikke er udtømmende undersøgte.

Til de finsk-ugriske sprog hører:

ugrisk

finsk-permisk


(†) = næsten uddødt sprog/dialekt

† = uddødt sprog/dialekt

Litteratur

  • Ülo Ignats: Folkens fängelse. Nationalitetspolitiken i Sovjetunionen; Stockholm 1982; ISBN 91-7324-177-6 (svensk)
  • Margus Kolga, Igor Tõnurist, Lembit Vaba, Jüri Viikberg: Vene impeeriumi rahvaste punane raamat; Tallinn 1993
  • Valev Uibopuu: Finnougrierna och deras språk; Lund 1988; ISBN 91-44-25411-3

Eksterne henvisninger