Tormentil
På dagen for Tormentil står vi over for et meget vigtigt emne, som fortjener at blive behandlet og diskuteret i detaljer. Den indflydelse, som Tormentil har haft på vores liv, er ubestridelig, og dens relevans er indiskutabel. Gennem historien har Tormentil været genstand for talrige undersøgelser, debatter og refleksioner, hvilket viser dens betydning i forskellige områder og sammenhænge. I denne artikel vil vi dykke ned i verden af Tormentil, udforske dens mange facetter og analysere dens indflydelse på vores nuværende samfund. For at tilbyde et komplet og objektivt syn, vil vi undersøge forskellige synspunkter og argumenter for at berige vores forståelse af Tormentil og dets implikationer.
| Tormentil | |
|---|---|
 Foto: H. Zell | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Rosales (Rosen-ordenen) |
| Familie | Rosaceae (Rosen-familien) |
| Slægt | Potentilla (Potentil) |
| Art | P. erecta |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Potentilla erecta (L.) Raeusch. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Tormentil (Potentilla erecta) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på enge, heder og morbund i skove. Blomsterne er gule og hele planten indeholder en rød saft, der har givet arten tilnavnet "blodrod". Roden bruges til fremstilling af snapseudtræk.
Beskrivelse
Tormentil er en flerårig urt med en opstigende eller helt opret vækstform, som får planten til at ligne en lille, halvkugleformet busk. Stænglerne er runde i tværsnit og fint behårede. Bladene findes dels som langstilkede grundblade og dels som ustilkede (eller kortstilkede) stængelblade. De sidste sidder spredt, og de er trefingrede med grove tænder ved spidsen af hvert afsnit. Oversiden er blank og græsgrøn, mens undersiden er noget lysere.
Blomstringen sker i juni-august, og hver blomst sidder på en særskilt stængel. Blomsten er 4-tallig, hvad der er meget usædvanligt hos potentil og i Rosen-familien i det hele taget. Kronbladene er lysegule med en tydelig indskæring i spidsen. Frugterne består af 4-8 småfrugter hver.
Rodnettet består af en kraftig hovedrod, som bærer mange, grove siderødder. Ved såring giver røderne en højrød saft fra sig, hvad der har givet planten navnet "Blodrod".
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,25 m (25 x 25 cm/år), heri dog ikke medregnet overjordiske udløbere.
Hjemsted
| Tormentil | |||||
| L = 7 | T = 5 | K = 3 | F = 7 | R = x | N = 2 |
Arten er udbredt i det meste af Europa, hvor den findes i lyse skove, på heder, og i moser. Den foretrækker overalt en sur, mineralfattig bund.
I Danmark er den almindelig i hele landet.
Ved Volstrup ca. 7 km nordvest for Hobro og på østsiden af Simested Å vokser arten sammen med bl.a. hjertegræs, alm. star, gifttyde, gul iris, kragefod, kærtidsel, næbstar, sideskærm, sumpkællingetand, topstar, toradet star, trævlekrone, tuestar, tykbladet ærenpris, vandmynte og vellugtende gulaks,[1]
Anvendelse
Den røde farve i roden gør, at udtræk i snaps giver en blodrød drik.
Note
- ^ Limfjordsrådet: Simested Å – midt (Webside ikke længere tilgængelig) Rebild og Mariager Kommunes forundersøgelser vedrørende mulighederne for at etablere et vådområde langs åen.
Kilder
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.
Eksterne henvisninger
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)
- Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Tormentil
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
