Sumpkællingetand
I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Sumpkællingetand og udforske dens forskellige facetter og betydninger. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag har Sumpkællingetand været et genstand for interesse og undersøgelse for forskellige discipliner. Gennem historien har Sumpkællingetand vakt nysgerrighed og debat blandt eksperter og fans og genereret et bredt spektrum af meninger og teorier. Gennem denne artikel vil vi søge at belyse Sumpkællingetand og analysere dets indflydelse på samfund, kultur og hverdagsliv. Dette fascinerende emne inviterer os til at reflektere og stille spørgsmålstegn ved vores opfattelser og præsentere et berigende og mangfoldigt panorama, der fortjener at blive udforsket omhyggeligt.
| Sumpkællingetand | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Fabales (Ærteblomst-ordenen) |
| Familie | Fabaceae (Ærteblomst-familien) |
| Slægt | Lotus (Kællingetand) |
| Art | L. pedunculatus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Lotus pedunculatus Cav. | |
| Synonymer | |
| Lotus uliginosus | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Sumpkællingetand (Lotus pedunculatus), også skrevet Sump-Kællingetand, er en plante i ærteblomstfamilien. Karakteristisk i forhold de andre danske Lotus-arter er, at skærmene mest er 7-15-blomstrede, stænglen er hul og bægertænderne er hårede og tilbagebøjede før udspring.
I Danmark er arten almindelig i Jylland og findes hist og her i resten af landet. Underarten klitkællingetand (subsp. vestitus), der er tæt håret, er sjælden i klitlavninger og hedekær i Vestjylland.[1]
Kilder og eksterne henvisninger
- ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
 | Spire Denne botanikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |