Supermarked

I denne artikel skal vi tale om Supermarked, et emne der har været genstand for debat og diskussion gennem årene. Supermarked er et emne af stor relevans i dagens samfund, da det påvirker forskellige områder af dagligdagen, såsom sundhed, politik, kultur og økonomi. Gennem historien har Supermarked spillet en grundlæggende rolle i at danne identiteter og opbygge fællesskaber. I denne forstand er det vigtigt at analysere den påvirkning, som Supermarked har haft i forskellige sammenhænge, ​​og hvordan den har udviklet sig over tid. Gennem denne artikel sigter vi mod at behandle forskellige perspektiver og aspekter relateret til Supermarked for at tilbyde en omfattende og berigende vision om dette emne.

Sveriges - og Europas - første selvbetjente forretning, Odengatan 31 i Stockholm, åbnede 19. juni 1941.
Supermarked i Danmark
Grøntafdeling i supermarked
Dåsemad i supermarked i Portland, Oregon, USA

Et supermarked er en selvbetjeningsbutik, hvis primære sortiment er fødevarer og dagligvarer.

Ifølge Danmarks Statistiks definition har et supermarked et salgsareal på mindst 400 m², og non-food-varer udgør som hovedregel mindre end 20 % af detailomsætningen.[1] Omsætningen af non food-varer som tøj og isenkram er markant højere i kæder som Føtex (30 procent af omsætningen) og Bilka (50 procent af omsætningen), hvorfor disse ikke kan betegnes som supermarked ifølge Danmarks Statistiks definition. Ejeren Salling Group definerer også selv Føtex som varehuse og Bilka som lavprisvarehuse eller hypermarkeder.[2]

Danmarks første selvbetjeningsbutik var drevet af en brugsforening og åbnede i 1949 i Esbjerg.

Supermarkeder i Sverige

Historie

Ved krydset Odengatan 31 og Roslagsgatan i Stockholm åbnede Konsum[3] 19. juni 1941 efter amerikansk mønster Sveriges første snabbköp (= hurtigkøb). Pga rationeringsmærkerne under anden verdenskrig faldt indkøbene dog ikke så hurtige som håbet, og forretningsmodellen slog først igennem efter krigen. Men det norske dameblad Urd bragte i 1941 en reportage fra forretningen, der dannede en enorm kontrast for norske husmødre, der på den tid dagligt stod i kø i timevis for at få fat i det nødvendigste. Tilstrømningen til den svenske selvbetjeningsbutik var stor. Svingdøren førte kun ind, ikke ud, og man tog så en ståltrådskurv til at lægge varerne i. Der var også vogne, hvor man kunne sætte et lille barn i den øverste kurv og varerne i den nederste. Varerne skulle blive billigere pga indsparelsen ved mindre personale, men i stedet valgte man i første omgang at holde ordinære priser, men med en bonus ved betaling. Fristelsen til at stikke noget i lommen forsvandt af sig selv, da de unge damer ved udgangen havde udsigt til hver sin passage mellem reolerne; og til modsat side dækkede et kæmpespejl bagvæggen, sat på skrå, så personalet havde overblik over hele forretningen.[4]

Supermarkeder i Danmark

Der findes en lang række supermarkedskæder i Danmark, hvoraf to har en markedsandel målt på omsætning(1.000kr); (Salling Group 59.410.000kr (tidligere Dansk Supermarked) og Coop 37.413.000kr :[5]

Lukkede supermarkedskæder

Onlinehandel med dagligvarer i Danmark

Flere danske detailhandelsvirksomheder driver online-handel med dagligvarer. Coop Danmark står bl.a. bag webshoppen Irma.dk, hvor kunderne kan få varerne leveret, eller de kan bestille og afhente dem i koncernens dagligvarekæder. Der findes også en række online-supermarkeder uden forbindelse til fysiske butikker. Blandt dem er nemlig.com og Osuma de mest kendte, men der findes også flere mindre med lokal tilknytning.

Supermarkeder i resten af verden

Norge

Storbritannien

USA

Noter

  1. ^ Dansk Branchekode 2007, ISBN 978-87-501-1623-3, s. 269.
  2. ^ Dansk Erhverv. "Coronakrisens konsekvenser i detailhandlen / maj 2020" (PDF). Hentet 2. juli 2024.
  3. ^ Konsum – Wikipedia
  4. ^ "Selvbetjeningsbutik i Stockholm: Den første i Europa", damebladet Urd 4. oktober 1941
  5. ^ "Brancheanalyse: Dagligvarer 2019". juni 2019. Arkiveret fra originalen 12. maj 2021. Hentet 12. maj 2021.
  6. ^ 10 kæder er gået i graven | Dagligvarehandlen

Se også

Søsterprojekter med yderligere information:
FirmaSpire
Denne artikel om et firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.