Straf

I dag er Straf fortsat et emne af stor relevans og interesse i samfundet. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen er Straf blevet et stadig hyppigere diskussionsemne på forskellige områder, fra politik til populærkultur. Dens virkning og omfang dækker et bredt spektrum af aspekter af dagligdagen, hvilket gør det til et emne for konstant undersøgelse og refleksion. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange relateret til Straf, med det formål bedre at forstå dens indflydelse i dag og dens projektion i fremtiden.

Straf i middelalderen kunne antage former, der i dag anses som barbariske. Illustrationen viser en offentlig afstraffelse den 9. februar 1310 i Wien, hvor den lokale hertug lod henrette nogle fanger, der havde deltaget i et oprør. En borger, Johann Sadelhauer, blev bundet til en hest og trukket gennem byen gader, for herefter af blive endeligt henrettet ved radbrækning. Andre borgere blev straffet ved at få afhugget lemmer eller ved at få øjnene stukket ud.

Straf er en tilstræbt ubehagelig konsekvens af overtrædelsen af visse regler (love, normer, moralopfattelser).

  • Psykologi. Et psykologisk fænomen, hvor en adfærd er forbundet med ubehag (straf), hvilket medfører en læring af en nedsat tilbøjelighed til denne adfærd. Modsat belønning.


Som formål med at straffe fremhæver justitsministeriet især generalpræventive, afskrækkende effekter samt individualpræventive effekter.[2]

Se også

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ straffeloven på retsinformation.dk
  2. ^ Virkninger af straf over for gerningsmænd, befolkning og ofre (maj 2020) på justitsministeriet.dk