Stormen Ole

Inden for Stormen Ole-området har der altid været en kontinuerlig og voksende interesse. Hvad enten det er for dets relevans i historien, dets indflydelse på nutidens samfund eller dets indflydelse på forskellige aspekter af hverdagen, har Stormen Ole fanget opmærksomheden hos både akademikere, eksperter og entusiaster. I årenes løb er det blevet diskuteret og analyseret i detaljer for bedre at forstå dets betydning og rolle i verden. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter og perspektiver af Stormen Ole, undersøge dens udvikling over tid og dens indflydelse i dag. Derudover vil vi gennemgå den seneste forskning om emnet og søge at kaste lys over nye tendenser og fremskridt, der sker inden for Stormen Ole.

Ole
Lande berørtNorge
Højeste vindstød35-45 m/s
Områder berørtTrøndelag, Helgeland, Salten, Lofoten, Vesterålen, Ofoten og Troms

Ole var en en storm, der hovedsageligt ramte Norge d. 7. februar 2015. Meteorologisk institutt udsendte varsel om ekstremvejr allerede den 5. februar 2015 for Trøndelag, Helgeland, Salten, Lofoten, Vesterålen, Ofoten og Troms.[1] Det blev varslet om bølgehøjder på mellem 12 og 14 meter, med enkelte bølger op mod 22 til 25 meter.[1]

Som følge af den varslede storm blev 18 personer på øgruppen Givær, med et højeste punkt på 12 meter, i Bodø evakueret til Bodø by. Hændelsen betegnes at være for første gang i historien at Givær er blevet evakueret.[2] En række skibe søgte nødhavn,[3][4] og driften af en række færge- og hurtigbådsruter. Kommuner havde ekstra beredskab, og folk blev bedt om at forberede sig på et eventuelt bortfald af strømforsyningen.

Al trafik til og fra Bodø Lufthavn blev indstillet, og flere afgange fra Københavns Lufthavn til Gardermoen i Oslo blev også aflyst.[5]

Virkning

Fra Midt-Norge til Troms mistede omkring 24.000 strømkunder elektricitetsforsyningen som følge af orkanen.[6] I Nord- og Sør-Trøndelag var omkring 8.000 uden strøm[7] og i Lofoten, som var værst ramt, gik det ud over omkring 18.000 husstande.[5][8][9] Lige efter orkanen blev der rapporteret omkring 1.000 skader til forskellige forsikringsselskaber.[10]

I Danmark gav Ole kuling og vindstød af stormstyrke.[11] Kørsel med særligt høje og vindfølsomme køretøjer blev frarådet på Storebæltsbroen og Øresundsbroen blev frarådet fra omkring 16:30 d. 7. til 10:45 d. 8.[12][13]

Referencer

  1. ^ a b Meteorologisk institutt, Ekstremværet Ole treffer Trøndelag, Nordland og Troms på lørdag Arkiveret 7. april 2015 hos Wayback Machine. Besøgt 9. februar 2015.
  2. ^ 6. februar 2015 Givær evakuert: - Vi trodde først det var en spøk. Af Aleksander Ramberg, Avisa Nordland. Hentet 6. februar 2015.
  3. ^ Audun Rønningen (6. februar 2015). Første gang i Leknes havn. Lofotposten. Besøgt 9. februar 2015.
  4. ^ Ole Magnus Rapp (7. februar 2015). Orkanen «Ole» stanset Tromsø. Aftenposten. Besøgt 9. februar 2015.
  5. ^ a b "Ole" har mørklagt det nordlige Norge: 50.000 uden strøm. DR. Hentet 16/2-2015
  6. ^ NTB (7. febraur 2015). «Ole» mørkla halve Norge Arkiveret 11. februar 2015 hos Wayback Machine. abcnyheter.no. Besøgt 9. februar 2015.
  7. ^ Sæba Bajoghli (8. februar 2015). 8000 mistet strømmen Arkiveret 14. februar 2015 hos Wayback Machine. Adressa.no. Besøgt 9. februar 2015.
  8. ^ Kristian Skårdalsmo (7. februar 2015). Ole herjer nord for oss. TK.no. Besøkt 9. februar 2015.
  9. ^ Norge får sig en rusketur: Folk skal holde sig hjemme. DR. Hentet 16/2-2015
  10. ^ Øystein Nygård og Susanne Lysvold (9. februar 2015). Nå kommer skademeldingene. NRK Nordland. Besøkt 9. februar 2015.
  11. ^ "Ole" tjatter til Danmark: kraftig blæst på vej. DR. Hentet 16/2-2015
  12. ^ Orkanen Ole kan puste biler af broerne i Danmark. DR. Hentet 16/2-2015
  13. ^ Vind-advarsler på broerne er ophævet. DR. Hentet 16/2-2015
ArtikelstumpSpire
Denne meteorologi eller vejr-relaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.