I dagens verden er Statens Kunstfonds hædersydelse et emne af stor relevans og interesse for samfundet. Fra dens indvirkning på folks daglige liv, til dens indflydelse på økonomien og politik, har Statens Kunstfonds hædersydelse udløst en global debat om dens implikationer og mulige løsninger. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Statens Kunstfonds hædersydelse, analysere dens oprindelse, udvikling og fremtidsudsigter. Fra dets indvirkning på mental sundhed til dets rolle i det moderne samfund er Statens Kunstfonds hædersydelse blevet et uundgåeligt nærværende emne i vores liv, der genererer refleksioner og diskussioner, der søger at forstå dets omfang og konsekvenser. Gennem en udtømmende analyse søger denne artikel at kaste lys over Statens Kunstfonds hædersydelse og tilbyde et panoramaudsigt, der giver os mulighed for at forstå dets betydning i den aktuelle kontekst.
Statens Kunstfonds livsvarige kunstnerydelse (officielt Statens Kunstfonds Hædersydelse) tildeles kunstnere, der har "placeret sig afgørende som kunstner", vurderet ud fra kvaliteten i den kunstneriske produktion.
Også før oprettelsen af Statens Kunstfond i 1964 findes der eksempler på, at kunstnere kom på finansloven, men eksemplerne er mere sporadiske. Først i 1883 kom de første kvindelige forfattere på finansloven. Ti kvindelige forfattere fik det år tildelt en årlig ydelse, blandt andre Alfhilda Mechlenburg, Teckla Juel, Fanny Suenssen og Louise Bjørnsen.
Tildeling af livsvarig kunstnerydelse foretages af Statens Kunstfonds repræsentantskab efter indstilling fra fondens legatudvalg.
Pr. 1. januar 2014 ændrede Statens Kunstfonds livsvarige ydelser navn til hædersydelser.[1]
Den årlige ydelse som modtagerne får, afhænger af deres øvrige skattepligtige indkomst de seneste tre år. De her angivne størrelser gjaldt per 1. april 2023:[2]
Nogle af de hædersydelser som Statens Kunstfond tildelte før 1978, er ikke afhængig af kunstnerens indkomst. Der var i 2024 stadig to kunstnere som fik en ikke-indtægtsreguleret årlig ydelse på ca. 98.000 kr.[2]
Ægtefæller til afdøde kunstnere, som fik tildelt Statens Kunstfonds hædersydelse før 1. januar 2014, får en livsvarig ydelse på halvdelen af den ydelse som den afdøde kunstner fik på dødstidspunktet hvis kunstnerens gennemsnitlige skattepligtige indkomst ikke var over ca. 351.000 kr.[2]
Den samlede udgift til ydelserne var omkring 38 millioner kroner i 2024.[2]
Statens Kunstfonds hædersydelse gives til 275 kunstnere. Når kunstnere som har modtaget ydelsen dør, tildeles hædersydelsen til nye kunstnere så antallet af modtagere forbliver 275.[3]
Modtagerne er i 2025 fordelt på kunstarterne:[4]
Det er planlagt gradvist at ændre fordelingen af modtagere mellem kunstarterne til en mere ligelig fordeling. Det planlagte antal fremtidige modtagere er angivet i parentes i oversigten over kunstarterne.[4]