I denne artikel vil vi udforske den indflydelse, som Louise Bjørnsen har haft på forskellige aspekter af nutidens samfund. Fra dets indflydelse på interpersonelle forhold til dets relevans i den globale økonomi, har Louise Bjørnsen sat et betydeligt præg på den moderne verden. Gennem analyse af forskellige undersøgelser og forskning vil vi undersøge, hvordan Louise Bjørnsen har formet den måde, vi lever, arbejder og forholder os til andre på. Derudover vil vi reflektere over den rolle, som Louise Bjørnsen spiller i fremtiden, og hvordan dens tilstedeværelse vil fortsætte med at genopfinde og transformere forskellige områder af vores daglige liv.
Louise Bjørnsen | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Pseudonym | Elisabeth Martens ![]() |
Født | Louise Cathrine Elisabeth Bjørnsen ![]() 9. april 1824 ![]() Roholte, Danmark ![]() |
Død | 27. december 1899 (75 år) ![]() København, Danmark ![]() |
Gravsted | Assistens Kirkegård ![]() |
Far | Frederik Cornelius Eberhard Bjørnsen ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Forfatter, romanforfatter ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Louise Cathrine Elisabeth Bjørnsen (9. april 1824 i Roholte – 27. december 1899 i København) var dansk forfatter. Hun var datter af sognepræst Frederik Cornelius Eberhard Bjørnsen (1781-1831) og Rebekka Adolphine født Rabeholm (1786-1858). Hendes far døde, da hun kun var syv år gammel, og moderen med ni børn havde små kår. Efter faderens død flyttede de til Bråby og siden til Næstved. Børnene fik undervisningen hjemme af moderen.
Hun debuterede i 1855 med romanen Hvad er Livet?, som hun skrev under pseudonymet Elisabeth Martens. I 1866 udkom novellesamlingen Fortællinger og i 1869 Hvad behøves der for at leve? I 1876 romanen Sangerinden og i 1890 den sidste roman To Søstre. Dertil kom fortællinger som bidrag til antologier samt egen udgivelsesvirksomhed.
I 1883 var hun blandt ti første kvindelige forfattere, der kom på finansloven. Hun var ugift.