Spektrometer

I dagens verden er Spektrometer blevet et relevant emne, der vækker interesse hos millioner af mennesker verden over. Med tiden har Spektrometer fået stigende betydning på forskellige områder, fra teknologi til kultur, politik og samfundet generelt. Virkningen af ​​Spektrometer er ubestridelig, og dens indflydelse mærkes på alle områder af det daglige liv. I denne artikel vil vi grundigt udforske fænomenet Spektrometer og analysere dets relevans i dagens verden.

Et gitterdifraktionsspektrometer diagram.
En dobbel Amici-prisme, som basalt består af to typer trekantede prismer, der indgår i mange spektrometre og spektroskoper.

Et spektrometer eller spektrofotometer måler på elektromagnetiske bølger (hvilket også kan indbefatte synligt lys).

Et spektrometers spektrum modtages typisk af en billedsensor - fx en fotoplade eller i dag typisk en elektronisk billedsensor.

De måler hver for sig på forskellige bølgelængder af lys, og ved disse målinger kan spektrometrene give os oplysninger, om molekylers koncentration (UV), deres indre bindingsforhold (IR), antallet af kerner (NMR) eller deres masse.

Der er flere forskellige apparater, som går under fællesbetegnelsen spektrometre. Der er massespektrometre, NMR-spektrometre, infrarød spektrometre og UV spektrometre.

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til: