I denne artikel vil vi udforske emnet Elektrisk konduktans fra forskellige perspektiver med det formål at give læseren en omfattende og berigende vision af dette emne. Vi vil analysere dets historiske kontekst, dets implikationer i nutidens samfund, dets relevans på forskellige områder og dets indvirkning på dagligdagen. Gennem en detaljeret og udtømmende analyse vil vi søge at tilbyde et dybt og komplet blik på Elektrisk konduktans, for at fremme en bredere og mere solid viden, der giver os mulighed for at forstå dens betydning og dens indflydelse på vores miljø.
Elektrisk konduktans () er en egenskab for en elektrisk leder, som udtrykker dens evne til at lede elektrisk strøm.
Den elektriske konduktans er det reciprokke af den mere velkendte resistans . Det vil sige, at konduktansen er givet ved:
Størrelsen af den elektriske konduktans måles derfor i den afledte SI-enhed siemens , der er den reciprokke af enheden for modstand ohm . kan også skrives som . I USA bruges også navnet mho - ohm skrevet bagfra - men dette er ikke en tilladt skrivemåde efter SI. Der er også set anvendt symbolet ℧ for elektriske konduktans, men dette er heller ikke en tilladt skrivemåde efter SI.[1]
Alle ledere undtagen superledere forårsager et vist tab af elektrisk energi i form af varmeudvikling, når man sender en strøm igennem dem. Den elektriske konduktans måles ved jævnstrøm.
Ohms lov er normalt givet ved
hvor er den elektriske spænding, og er strømstyrken. Når konduktans anvendes bliver loven i stedet:
Har en elektrisk leder for eksempel en ledningsevne på 2 og en strøm med strømstyrken 4 , vil spændingen over lederen være:
hvor strømstyrken her er målt i ampere, og spændingen er målt i volt.
Konduktansen afhænger af tre ting:
Dette kan skrives som:
Konduktansen kan altså forbedres ved enten at ændre materialet eller ved at ændre på lederens dimensioner.