Soveværelset i Arles
I dagens artikel skal vi udforske Soveværelset i Arles yderligere, et emne der har været genstand for interesse og debat i lang tid. Soveværelset i Arles er et emne, der dækker en bred vifte af aspekter, fra dets historiske oprindelse til dets relevans i det moderne samfund. Gennem årene har Soveværelset i Arles vakt interesse fra både fagfolk, akademikere og entusiaster, hvilket har ført til adskillige debatter og forskning omkring dette emne. I denne artikel skal vi analysere forskellige aspekter af Soveværelset i Arles og undersøge dens indvirkning, implikationer og udvikling over tid. Derudover vil vi også udforske de forskellige perspektiver og meninger, der eksisterer omkring Soveværelset i Arles, med det formål at give en global og komplet vision om dette emne. Gør dig klar til at komme ind i den fascinerende verden af Soveværelset i Arles!
| La Chambre à Couche | |
|---|---|
| dansk: Vincents soveværelse i Arles | |
 | |
| Vincent van Gogh 1888 | |
| Oliemaleri | |
| 72 × 90 cm | |
| Van Gogh-museet, Amsterdam | |
| 2. version | |
 | |
| La Chambre à Coucher 1889 Art Institute of Chicago 73,6 × 92,3 cm | |
| 3. version | |
 | |
| La chambre de Van Gogh à Arles 1889-90 57 x 74 cm Musée d'Orsay | |
| Skitse | |
 | |
| Van Gogh-museet oktober 1888 | |
Soveværelset i Arles (fransk: La Chambre à Arles; nederlandsk: Slaapkamer te Arles) er titlen på tre næsten ens malerier af den hollandske post-impressionistiske maler Vincent van Gogh.
Van Goghs kaldte selv de tre malerier samlet set for Soveværelset (fransk: La Chambre à coucher). Der findes tre versioner beskrevet i Van Goghs breve. Forskellen på de tre ses tydeligst på billederne, der hænger på den højre væg.
Malerierne forestiller Van Goghs soveværelse i Arles, Bouches-du-Rhône, Frankrig i det, der er kendt som Van Goghs Gule Hus. Døren til højre ledte op til husets øverste etage og husets trappe. Døren til venstre ledte ind til et gæsterum, som Van Gogh holdt klar til Gauguin. Vinduet havde udsigt til Lamartiner-pladsens offentlige haver. Soveværelset var ikke rektangulært, men skævt, med en stump vinkel i det venstre hjørne og en spids vinkel i det højre. Van Gogh brugte tilsyneladende ikke megen tid på dette problem – han valgte blot at vise, at der var hjørner.
Referencer
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
