I dagens verden har Sojuz TMA-18M fanget opmærksomhed fra millioner af mennesker rundt om i verden. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets relevans i populærkulturen eller dets indflydelse på et specifikt område, er Sojuz TMA-18M blevet et emne af almen interesse. Fra dets oprindelse til dets udvikling gennem årene har Sojuz TMA-18M skabt debat, refleksion og beundring i lige grad. I denne artikel vil vi i dybden undersøge alle aspekter relateret til Sojuz TMA-18M, fra dens oprindelse til dens virkning i dag, og analysere dens betydning og relevans i det moderne samfund.
Missionsstatistik | |||||
---|---|---|---|---|---|
Missionsnavn: | Sojuz TMA-18M | ||||
Rumagentur: | Føderale Russiske Rumfartsorganisation | ||||
Rumfartøjets navn: | Sojuz | ||||
Kommandomodul: | Эридан („Eridanus“) | ||||
Løfteraket: | Sojuz-FG | ||||
Antal besætningsmedlemmer: | 3 | ||||
Affyringsrampe: | Bajkonur-kosmodromen LC-1 | ||||
Opsendelse: | 2. september 2015 | ||||
Landing: | 2. marts 2016 kl. 04:37:42 GMT | ||||
Landet på: | Kasakhstan | ||||
Varighed: | |||||
Kredsløbets højde: | LEO | ||||
Kredsløbets inklination: | 51,6° | ||||
Foto af besætningen | |||||
![]() Andreas Mogensen, Sergej Volkov, Ajdyn Aimbetov | |||||
Navigation | |||||
|
Sojuz TMA-18M var en russisk rummission til Den Internationale Rumstation. Den blev opsendt den 2. september 2015.[1] Den sørgede for at 12-månedersbesætningen fik en frisk Sojuzkapsel. TMA-18M blev den 127. Sojuz i rummet; den første var Sojuz 1 i 1967. Sojuz TMA-18M har NASA-betegnelsen 44S (44. Sojuz til ISS).
Rumfartøjet medbragte den danske astronaut Andreas Mogensen, der dermed blev den første dansker i rummet.[2][3]
Missionen bragte den danske astronaut Andreas Mogensen op til den internationale rumstation. Der udførte han opgaver i et særligt program ved navn iriss.[6]
Udover at være pilot på Sojuz TMA-18M skal Sergej Volkov også være medlem af ISS-ekspeditionerne 45 og 46. Sojuz TMA-18M afløste desuden Sojuz TMA-16M som redningskapsel.
For første gang bliver to ISS-besætningsmedlemmers (Mikhail Kornijenko og Scott Kelly) ophold udvidet til næsten et år.[7] Det skyldes, at man vil undersøge virkningerne af langvarig vægtløshed, før en bemandet flyvning til Mars.[8] De således frigjorte pladser i Sojuz TMA-16M og TMA-18M blev oprindelig solgt til rumturister og den europæiske rumfartsorganisation ESA. I første omgang havde sangeren Sarah Brightman købt en plads, men 13. maj 2015 meddelte hun, at hun ikke ville bruge sin plads.[9]. Den japanske forretningsmand Satoshi Takamatsu havde bestilt en billet og trænet til rumturen som Brightmans backup, men han havde ikke nået at spare op til billetten. I stedet for kom en kasakhisk kosmonaut, der aldrig havde været i rummet før, af sted[5]. ESA-astronauten Andreas Mogensen og Aimbetov landede efter ti dage med Sojuz TMA-16M den 12. september 2015.
Med ankomsten af Sojuz TMA-18M var der ni mænd ombord på ISS - fire russere, to amerikanere, en japaner, en kasakher og en dansker. Det var første gang siden november 2013, at der er ni personer om bord på én gang. Dengang fik den olympiske fakkel en tur i rummet i forbindelse med vinter-OL 2014 i Sotji[10]. Der var også tilkoblet mange rumfartøjer til ISS. Tre bemandede Sojuz-fartøjer og to ubemandede forsyningsfartøjer; et russisk Progress M-28M og et japansk Kounotori-5.
Missionsemblemet er tegnet af Jorge Cartes fra Madrid[11]. Dengang han tegnede emblemet, var det meningen at den britiske sangerinde Sarah Brightman skulle flyve med Sojuz TMA-18M. Derfor er der både en G-nøgle og noder på tegningen. Da Brightman sprang fra, var det for sent at ændre symbolerne[12]. Iriss-missionens logo er tegnet af Poul Rasmussen, og ligner et vikingeskib[13]. Logoet for formidlingsaktiviteterne er tegnet af den 19-årige Louise Nielsen. Det forestiller Andreas Mogensen i en rumraket[14].