Slaget ved Englefield
I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Slaget ved Englefield, et emne, der har fanget opmærksomheden hos enkeltpersoner i alle aldre og baggrunde. Fra dets indvirkning på det moderne samfund til dets historiske relevans har Slaget ved Englefield været genstand for interesse og debat på forskellige sfærer. Gennem denne udtømmende analyse vil vi tage et kig på de mange facetter, der gør Slaget ved Englefield til et emne af stor betydning i den aktuelle sammenhæng. Vi vil behandle dets oprindelse, udvikling og mulige fremtidige udviklinger for at give en omfattende og berigende vision af Slaget ved Englefield. Tag med os på denne rejse gennem et emne, der aldrig stopper med at overraske og fængsle!
| Slaget ved Englefield | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Del af Vikingernes invasion af England | |||||||
 Side i Angelsaksiske Krønike der beskriver slaget |
|||||||
|
|||||||
| Parter | |||||||
| Vest saksere | Danske vikinger | ||||||
| Ledere | |||||||
| Æthelwulf af Berkshire | To jarler | ||||||
Slaget ved Englefield var en slag, der foregik omkring 31. december 870, hvor en dansk vikingehær blev beesejret af vestsakserne ved Englefield nær Reading i Berkshire. Det var den første i en række af træfninger, der foregik efter den danske hær havde invaderet Wessex i december 870.[1][2]
Slaget bliver dateret med biskop af Sherborne Heahmunds død under slaget ved Meretun, som foregik 22. marts 871, og Angelsaksiske Krønike beskriver, at slaget ved Basing foregik to måneder tidligere, altså 22. januar, og slaget ved Ashdown 14 dage før, altså 8. januar, slaget ved Reading fire dage før, altså 4. januar og slaget ved Englefield blot fire dage tidligere.[2]
Referencer
- ^ Abels, Richard (1998). Alfred the Great: War, Kingship and Culture in Anglo-Saxon England. Harlow, UK: Longman. s. 126-27. ISBN 0-582-04047-7.
- ^ a b Beaven, Murray (juli 1918). "The Beginning of the Year in the Alfredian Calendar (866–87)". English Historical Review. 33 (131): 334.