I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Skt. Gotthardtunnelen (jernbane), udforske dens mange facetter og dens indflydelse på forskellige aspekter af samfundet. Fra dens oprindelse til dens nuværende udvikling vil vi fordybe os i en rejse gennem Skt. Gotthardtunnelen (jernbane), hvor vi analyserer dens betydning i historien, dens relevans i dag og dens projektion ind i fremtiden. Gennem forskellige tilgange og perspektiver vil vi nærme os Skt. Gotthardtunnelen (jernbane) fra forskellige vinkler og tilbyde læseren en omfattende og berigende vision, der giver os mulighed for at forstå dens sande rækkevidde og betydning i nutidens verden.
Gotthardtunnelen er 15,0[1] kilometer lang jernbanetunnel, der forbinder det tysktalende Schweiz nord for Alperne med det italiensktalende Schweiz syd for, og dermed også Tyskland og Italien.
Tunnelen og de tilhørende jernbaneanlæg blev bygget som et jernbanealternativ til Skt. Gotthard-passet og indviet i 1882,[2] efter en planlægnings- og byggeperiode på ca. 10 år.[3] Ved åbningen af tunnelen var den verdens længste tunnel.[3] Byggeriet varede fra september 1872 til maj 1882.[1] Fra 1882 til Simplontunnelen åbnede i 1906 var Skt. Gotthard verdens togtunnel.[4]
Byggeprocessen var baseret på teknik og erfaringer fra Frejustunnelen afsluttet kort før starten på Gotthardprojektet.[5] På trods af erfaringerne kostede byggeriet 177[6] omkomne, herunder ejeren af entreprenørselskabet der udførte arbejdet samt 2.000 arbejdsdyr.[6]
Det oprindelige budget var på 187[6] mill. Schweizerfrank, hvoraf Italien, Schweiz og Tyskland dækkede hhv. 45, 20 og 20 mill., mens resten blev fremskaffet af private investorer.
Listen nedenfor viser kun nogle af de lange togtunneler i Alperne: