Skolebakken Station

Udseende flyt til sidebjælken skjul For alternative betydninger, se Skolebakken.
Skolebakken
Skolebakken Station, 2018.
Overblik
Land Danmark
Stationstype Trinbræt
Adresse Skolebakken
8000 Aarhus C
Kommune Aarhus Kommune
Jernbane Aarhus Letbane, Grenaabanen
Nabostationer Østbanetorvet Station, Dokk1 Station, Nørreport Station Rediger på Wikidata
Forkortelse Bak
Afstand 203,7 km
Åbningsdato 4. august 1979
Takstzone 01
Perron(er) 2
Perronspor 2
Transport
Operatører Keolis
Togforbindelser L1 L2
Buslinjer 12 15 100 120 121 122 123 200
Oversigtskort

Skolebakken Station er en letbanestation, der ligger i Aarhus midtby. Stationen afgrænser indre by fra havnen.

Stationen lå oprindeligt på jernbanen Grenaabanen. Den blev etableret sammen med flere andre stationer i forbindelse med åbning af Århus Nærbane på den indre del af Grenaabanen 4. august 1979.

Stationen blev lukket sammen med banen i 2016, mens de blev ombygget til at indgå i Aarhus Letbane. Strækningen mellem Aarhus H og Universitetshospitalet, som stationen indgår i, åbnede den 21. december 2017, mens Grenaabanen genåbnede som letbane 30. april 2019.

Før ombygningen bestod stationen af et spor langs med gaden Skolebakken og en perron med læskur og billetautomat. Ved sydenden af stationen var der en jernbaneoverskæring med bomme for Skibbrovej. Efter ombygningen består stationen af to spor med hver sin delvist overdækkede perron. Overskæringen er fjernet sammen med Skibbrovej, idet området er blevet ombygget, så det indgår i Hack Kampmanns Plads.

Navnet Skolebakken kommer fra Aarhus Katedralskole, der ligger lige overfor stationen. I 1700-tallet opstod der en lille bakke her, da borgerne smed deres affald her. Bakken blev udjævnet omkring 1860 og i stedet anlagdes en promenade, der med tiden blev til gaden Skolebakken. På letbanestationen er der opsat et skilt, der fortæller historien.

Galleri

Skolebakken Station i 2014 før ombygningen til letbanestation gik i gang.


Skolebakken

  Foregående station     Aarhus Letbane     Efterfølgende station  
Dokk1 mod Odder L1Kun til Odder i myldretiden Østbanetorvet mod Grenaa
Dokk1 mod Mårslet L1Kun til Grenaa i myldretiden
Dokk1 mod Aarhus H L1Kører kun i myldretiden Østbanetorvet mod Hornslet
Dokk1 mod Odder L2 Nørreport mod Lystrup
Dokk1 mod Aarhus H L2 Nørreport mod Lisbjergskolen
L2 Nørreport mod Aarhus Universitetshospital

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ a b "Letbanen - Skolebakken". Midttrafik. Hentet 20. oktober 2022.
  2. ^ a b Sporplaner for Aarhus Letbane, gyldige fra 29. april 2019.
  3. ^ a b Jernbanenyt - kort fortalt af Erik B. Jonsen. Jernbanen 5/1979, s. 122-123.
  4. ^ Aarhus Letbane åbner den 21. december, Aarhus Letbane, 20. december 2017.
  5. ^ Endelig ruller letbanen fra Djursland med de første passagerer af Flemming Nielsen og Sarah Friis Elkjær. dr.dk, 30. april 2019.
  6. ^ Historiefortælling på Letbanens standsningssteder, Aarhus Letbane, 18. september 2017.
  7. ^ Skilt opsat på Skolebakken Station, besøgt 23. september 2017.