I denne artikel har vi besluttet at fokusere på den spændende verden af Grenaabanen. Fra sin oprindelse til i dag har Grenaabanen været genstand for interesse og debat på forskellige områder. Gennem årene har Grenaabanen genereret utallige meninger og teorier, der har bidraget til at berige vores viden om dette emne. I denne forstand foreslår vi at udforske i dybden de forskellige aspekter, der gør Grenaabanen til et så fascinerende emne, idet vi både behandler dets historie og dets relevans i dag. Gennem en detaljeret og kontekstualiseret analyse håber vi at tilbyde læseren en komplet og oplysende tilgang til Grenaabanen, der giver nye perspektiver og nøgler til at forstå dets betydning i dagens verden.
Grenaabanen | |
---|---|
![]() | |
Overblik | |
Type | Jernbane |
System | Århus Letbane |
Lokalitet | Djursland |
Endestationer | Aarhus H Grenaa |
Antal stationer | 15 |
Drift | |
Åbnet | Ryomgård-Grenaa 26. august 1876 Aarhus-Ryomgård 1. december 1877 |
Operatør(er) | DSB |
Teknisk | |
Strækningslængde | 68,9 km |
Antal spor | Enkelt |
Sporvidde | 1.435 mm |
Strækningshastighed | 100 km/t Aarhus-Ryomgård 75 km/t Ryomgård-Grenaa |
Grenaabanen er en dansk jernbanestrækning mellem Aarhus og Grenaa på Djursland, der siden 2019 er en del af Aarhus Letbane.
Banen blev oprettet over to omgange sammen med strækningen Randers-Ryomgård af det private selskab Østjyske Jernbane (ØJJ) i 1876-77. Begge baner blev overtaget af DSB i 1881.
Grenaabanen ejes i dag af Banedanmark. Fra 9. december 2012 indgik den sammen med Odderbanen i Aarhus Nærbane, hvor der kørtes med nye Desiro-tog mellem Odder og Grenaa uden skift på Aarhus H. Mellem januar 2006 og 2011 kørte der ingen godstog til eller fra Grenå.[1][2]
Fra 27. august 2016 blev hele nærbanen lukket for ombygning til letbane. Den sydlige del af Grenaabanen mellem Aarhus H og Skolebakken Station genåbnede 21. december 2017 som en del af den første del af Aarhus Letbane fra Aarhus til Aarhus Universitetshospital. Resten af Grenaabanen skulle være genåbnet som letbane i begyndelsen af 2018,[3] men det blev udsat flere gange, da der afventedes en sikkerhedsgodkendelse.[4] Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen fandt sted 30. april 2019. Under ombygning til letbane blev strækningen desuden elektrificeret.[5][6] Stålklapper på alle perroner giver passagerer direkte adgang til de smalle letbanetog, men skal klappes op hvis godstog skal passere, da de er bredere.[7]
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata. |