I denne artikel vil vi udforske i detaljer Siderisk og synodisk omløbstid, et emne, der har vakt interesse hos forskellige mennesker i forskellige dele af verden. Siderisk og synodisk omløbstid er ikke kun et relevant emne i dag, men det har også en historie, der går årtier tilbage. Efterhånden som vi kommer videre gennem denne artikel, vil vi forstå, hvordan Siderisk og synodisk omløbstid har udviklet sig over tid, og hvad dets indflydelse er på nutidens samfund. Derudover vil vi undersøge de forskellige perspektiver og meninger, der findes om Siderisk og synodisk omløbstid, hvilket giver os mulighed for at få en bredere og mere komplet vision af dette emne. Uden tvivl er Siderisk og synodisk omløbstid et fascinerende emne, der fortjener at blive udforsket i dybden, og derfor vil vi i de næste par linjer dykke ned i dens verden for at opdage alle dens aspekter.
Ved den sideriske omløbstid for et himmellegeme i kredsløb om Solen forstås omløbstiden ("perioden") regnet i forhold til meget fjerne objekter (kvasarer), altså den tid objektet bruger om et omløb om Solen.[1][2]
Ved den synodiske omløbstid for et himmellegeme forstås den tid der set fra Jorden går mellem to på hinanden følgende ens konstellationer relativt til Solen. For en indre planet er det tiden mellem to nedre konjunktioner (planeten ses i samme retning som Solen), for en ydre planet er det tiden mellem to oppositioner (planeten ses i modsat retning af Solen).[1][2]
På grund af Jordens bevægelse omkring Solen, er et siderisk døgn kortere end et middelsoldøgn. Dette illustreres på figuren og animationen til højre.
To planeter, 1 og 2, hvor 1 er den inderste, har de sideriske omløbstider og , hvor altså . De bevæger sig derfor sundt om Solen med vinkelhastighederne
Den relative vinkelhastighed er så
I løbet af et synodisk omløb er vinkelforskellen vokset til 360°:
Ved kombination heraf fås
eller
For en indre planet og en ydre planet gælder derfor henholdsvis
Nedenstående tabel viser resultater for Solsystemets planeter.
Planet | Merkur | Venus | Jorden | Mars | Jupiter | Saturn | Uranus | Neptun | |
Siderisk omløbstid |
0.241 | 0.615 | 1.000 | 1.881 | 11.863 | 29.447 | 84.017 | 164.791 | |
Merkur | 0.241 | 0.396 | 0.317 | 0.276 | 0.246 | 0.243 | 0.242 | 0.241 | |
Venus | 0.615 | 0.396 | 1.599 | 0.914 | 0.649 | 0.628 | 0.620 | 0.618 | |
Jorden | 1.000 | 0.317 | 1.599 | 2.135 | 1.092 | 1.035 | 1.012 | 1.006 | |
Mars | 1.881 | 0.276 | 0.914 | 2.135 | 2.235 | 2.009 | 1.924 | 1.903 | |
Jupiter | 11.863 | 0.246 | 0.649 | 1.092 | 2.235 | 19.865 | 13.813 | 12.783 | |
Saturn | 29.447 | 0.243 | 0.628 | 1.035 | 2.009 | 19.865 | 45.338 | 35.855 | |
Uranus | 84.017 | 0.242 | 0.620 | 1.012 | 1.924 | 13.813 | 45.338 | 171.406 | |
Neptun | 164.791 | 0.241 | 0.618 | 1.006 | 1.903 | 12.763 | 35.855 | 171.406 |
Af tabellen kan man f.eks aflæse, at tiden mellem to oppositioner af Jupiter er 1.092 år (eller 1 år og 34 døgn) og at der gå 171.4 år mellem to konjunktioner af de yderste planeter Uranus og Neptun.
Et middelsoldøgn er defineret til en varighed på 24 timer = 86 400 sekunder. Det svarer til den gennemsnitlige værdi af tiden mellem to kulminationer af Solen på meridianen i syd.
Organisationen International Earth Rotation and Reference System Service (IERS)[3] skelner mellem to næsten ens døgnlængder, siderisk døgn og stjernedøgn.[4][5]
Forskellen på de to døgn er, som det fremgår af tallene, kun 8.37 millisekunder. Den skyldes, at forårspunktet på grund af jordaksens præcession ("snurretopsbevægelse") ganske langsomt flytter sig. Men da det bruger ca. 25 800 år om et omløb på himlen, er flytningen på kun ét døgn meget lille.
Med ovenstående værdier af stjernedøgn og siderisk døgn
kan man beregne den tilsvarende periode for præcessionen, :
Indsættes tallene, fås
Omregning til døgn sker ved division med 86 400 og til (julianske) år ved division med 365.25. Værdien passer kun marginalt med den oven for angivne.