Sekundærerhverv
I den foreliggende artikel vil Sekundærerhverv-tilgangen blive behandlet fra et innovativt og aktuelt perspektiv for at give læseren en komplet og opdateret vision af emnet. De forskellige aspekter, som Sekundærerhverv dækker, vil blive analyseret, og udforske dens oprindelse, dens udvikling over tid, såvel som dens relevans i dag. Derudover vil der blive præsenteret forskellige synspunkter og udtalelser fra eksperter om emnet, med det formål at tilbyde et omfattende og berigende blik på Sekundærerhverv. Ligeledes vil mulige fremtidige tendenser i forhold til Sekundærerhverv blive undersøgt, for at give en prospektiv vision, der gør det muligt for læseren at forstå den betydning og indflydelse, som dette emne har på det nuværende samfund.
Sekundære erhverv er erhverv, hvor man bearbejder råstoffer. De sekundære erhverv bliver også kaldt de forarbejdende erhverv, fordi det er disse erhverv, der forarbejder råvarerne. De omfatter de varefremstillende erhverv, der ikke er placeret blandt de primære erhverv - idet de tertiære erhverv ikke fremstiller varer, men tjenester. Industri (inklusive håndværk, der i Nationalregnskabet ikke opfattes som et selvstændigt erhverv, men indgår som en del af industrien), forsyningsvirksomheder (dvs. virksomheder, der står for fremstilling og/eller distribution af elektricitet, varme, gas, vand o.l.) samt bygge- og anlægsbranchen udgør tilsammen de sekundære erhverv i et land som Danmark.
Sekundære erhverv udgør i Vesten ofte omkring en fjerdedel af et lands beskæftigelse. I Danmark beskæftigede de i 2010 tilsammen 18,5 % af alle beskæftigede og fremstillede varer, hvis værdi udgjorde 18,6 % af den samlede danske bruttoværditilvækst (BVT). Det udgør et betydeligt fald i forhold til tidligere. I 1966 var således 36,6 % af den samlede beskæftigelse og 33,1 % af bruttoværditilvæksten i de sekundære erhverv.[1] Dette er et udtryk for den generelle erhvervsudvikling, der har været i den vestlige verden i de seneste par hundrede år. I takt med den økonomiske vækst er erhvervsstrukturen ændret, hvilket har medført, at de sekundære erhverv (primært industrien) først er vokset på bekostning af de primære erhverv, men siden er faldet relativt i betydning i forhold til de tertiære erhverv, der i dag står for langt den største del af den samlede beskæftigelse og værditilvækst i lande som Danmark.
Se også
Kilder
- ^ Hans Linderoth og Valdemar Smith (2012): Erhvervsstruktur. S. 271-288 i: T. M. Andersen, J. Bentzen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 4. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2012, ISBN 9788798900375 S. 274.