I dag er Sara Lidman et emne, der skaber stor interesse og debat i samfundet. I årtier nu har Sara Lidman været et konstant samtaleemne, der har fanget folk i alle aldre og interesser. Hvad enten det er på grund af sin indflydelse på vores dagligdag, i politik, i videnskab eller i populærkultur, har Sara Lidman formået at positionere sig selv som et relevant element i menneskers liv. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Sara Lidman, fra dens historie til dens indvirkning på verden i dag, for at forstå dens betydning og den rolle, den spiller i vores liv.
Sara Lidman | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | Sara Adéla Lidman ![]() 30. december 1923 ![]() Missenträsk, Sverige ![]() |
Død | 17. juni 2004 (80 år) ![]() Umeå, Sverige ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Uppsala Universitet ![]() |
Medlem af | Samfundet De Nio (1955-1963) ![]() |
Beskæftigelse | Journalist, forfatter ![]() |
Genre | Roman ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Hedenvind-plaketten (1987), Ivar Lo-priset (1992), Moa-priset (1996), æresdoktor, Doblougprisen (1961, 1985) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Sara Adéla Lidman (født 30. december 1923, død 17. juni 2004)[1] var en svensk forfatter. Hun blev i 1980 tildelt Nordisk Råds litteraturpris for romanen Vredens barn (1979).[2]
Sara Lidman blev født i den nordsvenske landsby Missenträsk og voksede op i Västerbotten. Hun studerede på Uppsala Universitet, men måtte afbryde sine studier, da hun fik tuberkulose.[3]
Lidman opnåede sin første succes som forfatter i 1953 med bogen Tjæremilen. I dette værk og i sin anden roman Hjortronlandet (1955), udforsker hun temaer såsom fremmedgørelse og isolation.[4][5] Hendes tidlige bøger fokuserede på vanskelige forhold, som fattige bønder i Västerbotten stod over for i det 19. århundrede. I årene 1955 indtil 1963 var hun medlem af Samfundet De Nio.[6] Mellem 1977 og 1985 skrev hun en serie på syv romaner, der omhandler koloniseringen og moderniseringen af Norrland.[7]
Sara Lidman er uden tvivl en af de vigtigste svenske forfattere i det 20. århundrede. Udover sine romaner var hun meget politisk aktiv, altid ud fra et stærkt socialistisk syn. Hun engagerede sig blandt andet i protest mod Vietnamkrigen og mod apartheid i Sydafrika.[8] Hun støttede de indflydelsesrige strejker fra svenske minearbejdere i 1969 og var aktiv i de socialistiske og miljøorienterede bevægelser, samtidig med, at hun var modstander af atomvåben.[3]
Sara Lidman blev tildelt en række priser, blandt andet Nordisk Råds Litteraturpris i 1980 for romanen Vredens barn (1979).[9] Hun døde den 17. juni 2004 og ligger begravet i Skellefteå.[10] Et kulturcenter i samme by er opkaldt efter hende.[11]