Sambandsflokkurin

I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Sambandsflokkurin og udforske dens forskellige facetter og betydninger. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag har Sambandsflokkurin været et genstand for interesse og undersøgelse for forskellige discipliner. Gennem historien har Sambandsflokkurin vakt nysgerrighed og debat blandt eksperter og fans og genereret et bredt spektrum af meninger og teorier. Gennem denne artikel vil vi søge at belyse Sambandsflokkurin og analysere dets indflydelse på samfund, kultur og hverdagsliv. Dette fascinerende emne inviterer os til at reflektere og stille spørgsmålstegn ved vores opfattelser og præsentere et berigende og mangfoldigt panorama, der fortjener at blive udforsket omhyggeligt.

Sambandspartiet
Sambandsflokkurin
 
PartilederBárður á Steig Nielsen
NæstformandHelgi Abrahamsen
PartisekretærReidar Nónfjall
 
Partiavisingen, tidl. Dimmalætting
HovedkontorÁarvegur 2, Tórshavn
UngdomsorganisationUngmannafelagið Samband
Pladser i Lagtinget:
7 / 33
Pladser i Folketinget:
1 / 2
 
Politisk ideologiLiberalisme
Politisk placeringCentrum-højre
Internationalt samarbejdsorganIngen
Nordisk samarbejdsorganVenstre (Danmark)
Partifarve(r)Blå, hvid
PartibogstavB
 
Websitesamband.fo

Sambandsflokkurin (dansk: Sambandspartiet, navnet betyder Forbundspartiet) er et liberalt færøsk parti med fokus på erhvervsudvikling og kulturelle spørgsmål. Partiet støtter rigsfællesskabet med Danmark. Sambandspartiet er stiftet i 1906 med rod i bondebefolkningen, og partiet har uden afbrydelse været repræsenteret i Lagtinget siden. 24. oktober 2015 blev Bárður á Steig Nielsen valgt til formand for Sambandflokkurin.

Partiet har 1 af de 2 færøske pladser i det danske Folketing, hvor de er repræsenteret ved Edmund Joensen.

Historie

Sambandspartiet er stiftet i 1906. Tretten af Lagtingets 22 medlemmer meddelte i en artikel Dimmalætting, at de havde stiftet et politisk parti, og at de kaldte sig sambandsmænd.

Partidannelsen skete som reaktion mod de nationalistiske strømninger på Færøerne i slutningen af 1800-tallet. Specielt var selvstyrebevægelsens krav om officiel anerkendelse af det færøske sprog noget Sambandsflokkurins stiftere frygtede ville få negative konsekvenser for Færøernes stilling i det danske rige. Kort tid efter blev Sjálvstýrisflokkurin stiftet som en reaktion på Sambandsflokkurin. Dermed begyndte partipolitikken på Færøerne, og de to partier blev hovedmodstanderne i færøsk politik frem til 1930'erne. Fríðrikur Petersen blev valgt til Sambandsflokkurins første formand, og det første partiprogram blev skrevet.

Sprogkampen

Fra begyndelsen var Sambandsflokkurin imod færøsk som officielt spog og arbejdede for at dansk fortsat skulle bruges i skole, kirke og offentlig administration. Partiet tiltrak sig derfor en del lærere, gejstlige og embedsmænd, som havde en naturlig interesse i at forsvare dansks stilling, mens Sjálvstýrisflokkurin fik støtte af det meste af den kulturelle elite. Sprogsagen fortsatte med at være den vigtigste politiske sag helt frem til færøsk blev officielt sprog i 1938. Siden har Sambandsflokkurin støttet færøsk som hovedsprog, men ønsker samtidig at fortsætte danskundervisningen i folkeskolen og gymnasiet.

Folkeafstemning og hjemmestyre

Ved folkeafstemningen om selvstyre i 1946 fik ja-siden et knapt flertal, hvilket sendte chokbølger gennem Sambandsflokkurin. Imidlertid blev resultatet ikke godkendt af den danske regering, men Færøerne fik udvidet selvstyre med Hjemmestyreloven af 1948. Formanden for Sambandsflokkurin siden 1924, Andrass Samuelsen, dannede derefter regering og blev Færøernes første lagmand. Samuelsen gik samtidig af som partiformand og blev efterfulgt af Johan Poulsen. Andrass Samuelsens regering blev siddende til 1950, da partifællen Kristian Djurhuus tog over. Djurhuus måtte gå af i 1958, men blev igen lagmand fra 1968 til 1970. I 1970'erne blev færøsk politik domineret af socialdemokraten Atli Dam, men i 1981 blev Sambandsflokkurins Pauli Ellefsen regeringleder. Ellefsen havde da ledet partiet siden 1974, og sad frem til 1990, da Edmund Joensen tog over. Joensen og Sambandsflokkurin fik gode valgresultater efter finanskrisen på Færøerne 1989–1995 (største parti ved lagtingsvalget 1994), og Joensen kunne derfor danne regering i 1994. Ved lagtingsvalget 1998 fik partiet derimod en tilbagegang på to mandater og blev reduceret til fjerdestørste parti. Sambandsfolkene måtte derfor forlade regeringskontorerne til fordel for de tre selvstyrepartier: Fólkaflokkurin, Tjóðveldi og Sjálvstýrisflokkurin.

Moderne tid

Selv om partiet blev størst ved valget i 2002 under ledelse af Lisbeth L. Petersen, kom partiet ikke i regering. Den 31. januar 2004 gik partiet i landsstyresamarbejde ("Samgonga") med Fólkaflokkurin og Javnaðarflokkurin, med Jóannes Eidesgaard fra Javnaðarflokkurin som lagmand. Kaj Leo Johannesen blev formand for Sambandsflokkurin samme år. Samarbejdet mellem partierne brød sammen i 2008. Senere samme år måtte Javnaðarflokkurin alligevel erstatte Miðflokkurin og Tjóðveldi med sine to tidligere samarbejdspartnere, og Kaj Leo Johannesen blev lagmand. Johannesen fortsatte som leder af en mindretalsregering mellem Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin, efter at Fólkaflokkurin brød ud som følge af uoverensbestemmelser om den økonomiske politik.

Ved valget i 2011 fik partiet 24,7% af stemmerne og 8 af de 33 pladser i Lagtinget. Den 31. januar 2004 gik partiet i landsstyresamarbejde ("Samgonga") med Fólkaflokkurin og Javnaðarflokkurin. Efter lagtingsvalget 29. oktober 2011 dannede partiet regering med tre andre partier: Fólkaflokkurin, og de to små midterpartier Miðflokkurin og Sjálvstýrisflokkurin. Sambandsflokkurin fik tildelt tre poster i landsstyret: lagmanden, erhvervsministeren og kulturministeren. I 2013 udtrådte Sjálvstýrisflokkurin af regeringen.

Ved lagtingsvalget 20. september 2015 mistede partiet tre mandater, efter at have været involveret i flere skandaler, og måtte gå i opposition.

Partiledere

Partiets lagtingsgruppe siden 2015

Sambandsflokkurins lagmænd

Uddrag af partiets program

  • At udbygge et tættere samarbejde med Danmark og den Europæiske Union.
  • At den sociale lovgivning udformes således, at den sociale sektor er på højde med de andre nordiske lande.
  • At alle færøske familier kan bo i eget hus eller lejlighed, og muligheden for at leje bolig bør også være til stede, og at de ældre fortsat kan blive boende i deres eget hjem.
  • At skolevæsenet altid er på højde med de krav, der stilles i et højt udviklet samfund.
  • At arbejde for at støtte og styrke færøsk kultur og åndsliv, ligesom partiet vil arbejde for, at færinger får et godt kendskab til dansk og udenlandsk kultur og åndsliv.


Resultater ved lagtingsvalg

Valg Stemmeandel Mandater
1906 62,4% 12
1908 66,1% 13
1910 72,3% 13
1912 52,3% 13
1914 52,8% 12
1916 37,9% 10
1918 50,3% 9
1920 58,4% 10
1924 58,7% 13
1928 46,1% 10
1932 50,1% 11
1936 33,7% 8
1940 32,3% 8
1943 28,3% 8
1945 24,4% 6
1946 28,7% 6
1950 27,3% 7
1954 26,0% 7
1958 23,7% 7
1962 20,3% 6
1966 23,7% 6
1970 21,7% 6
1974 19,1% 5
1978 26,3% 8
1980 23,9% 8
1984 21,2% 7
1988 21,2% 7
1990 18,9% 6
1994 23,4% 8
1998 18,0% 6
2002 26,0% 8
2004 23,7% 7
2008 21,0% 7
2011 24,7% 8
2015 18,8% 6

Eksterne henvisninger