Emnet Sønderborgbanen er af stor betydning i dag, da det påvirker flere aspekter af vores daglige liv. Der er forskellige perspektiver og meninger om sagen, hvilket gør det til et meget diskuteret emne og vækker stor interesse. Gennem historien har Sønderborgbanen været genstand for adskillige undersøgelser og forskning, der søger at forstå dens indflydelse på samfundet. I denne artikel vil vi udforske forskellige facetter af Sønderborgbanen og analysere dens relevans i den moderne verden. Fra dens indflydelse på økonomien til dens indflydelse på populærkulturen er Sønderborgbanen et emne, der fortjener vores opmærksomhed og refleksion.
Sønderborgbanen er en 42 km lang jernbane mellem Tinglev og Sønderborg. Den blev åbnet i 1901 som en "gaffelbane", der fra Tørsbøl forgrenede sig til Padborg og Tinglev. Tørsbøl-Padborg-banen blev nedlagt i 1932.
Banen blev etableret af De Preussiske statsbaner, mens Sønderjylland var en del af det Tyske Rige. Sønderborg var den sidste af de sønderjyske købstæder, der fik jernbane, idet forbindelserne med skib mellem Flensborg og Sønderborg var relativt gode. Padborg-Tørsbøl-Sønderborg var hovedstrækningen i den tyske tid, mens Tinglev-Tørsbøl kun var en sidebane, der skabte direkte forbindelse med Tønder-Tinglev-banen og den øvrige del af det nuværende Sønderjylland. Efter Genforeningen i 1920 blev rollerne byttet om. Tinglev-Tørsbøl blev den ny hovedforbindelse, og i 1932 blev det besluttet, at Padborg-Tørsbøl skulle nedlægges sammen med Broagerbanen.
Før 1920 var der direkte tog til/fra Flensborg. Lokaltrafikken på banen blev nedlagt i 1974, og togene standser nu kun i Kliplev og Gråsten. I dag er de fleste forbindelser med Intercitytog til/fra København. Al godstrafik er ophørt. Sønderborgbanen blev elektrificeret i slutningen af 1990'erne. I 2010 foretog Banedanmark en omfattende fornyelse af banen.[1]