Punggrævlinger

I dagens verden er Punggrævlinger et emne af stor interesse og relevans, der har fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og sektorer af samfundet. Dens indflydelse har kunnet mærkes i forskellige sfærer, fra politik til populærkultur, og dens indflydelse viser ingen tegn på at aftage. I denne artikel vil vi udforske betydningen og omfanget af Punggrævlinger i dybden, og analysere dets implikationer og konsekvenser på forskellige områder. Fra dets oprindelse til dets udvikling i dag har Punggrævlinger skabt debat og kontrovers, hvilket gør det vigtigt at forstå dets natur og dets indvirkning på det moderne samfund.

Punggrævlinger
Punggrævlingen Perameles gunni
Punggrævlingen Perameles gunni
Videnskabelig klassifikation
DomæneEukaryota
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseMammalia (Pattedyr)
InfraklasseMarsupialia (Pungdyr)
OverordenAustralidelphia
OrdenPeramelemorphia
Ameghino, 1889
Hjælp til læsning af taksobokse

Punggrævlinger (Peramelemorphia) er en orden inden for pungdyrene med tre familier og 22 arter, hvoraf tre regnes for uddøde. De findes i Australien, på Ny Guinea og på nogle øer i det østlige Indonesien. Her lever de i alt fra ørkener til tropiske regnskove. Det er altædende dyr, der mest er aktive om natten og i skumringen.

Udseende og levemåde

Hovedet har en lang og bevægelig snude og oftest store ører. Den veludviklede pung har en bagudrettet åbning. Størrelsen varierer fra omkring 140 gram til 4 kilogram,[1] men de fleste arter vejer omkring et enkelt kilogram.

Føde

Føden består af rødder, bær, nedfaldsfrugt, andre bløde plantedele og svampe, men også insekter og regnorme.[2]

Forplantning

Punggrævlinger formerer sig hurtigst af alle pungdyr[2]. Generelt har de en kort drægtighedsperiode, den varer ofte kun to uger. I modsætning til de fleste andre pungdyr har de en primitiv moderkage (placenta). Hunnernes pung er veludviklet og har åbningen bagud. Nyfødte har ofte kløer for at kunne kravle frem til pungen, kløerne falder senere af. Hunner har alt efter art 6 til 10 dievorter, men normalt fødes kun 2 til 5 unger. Ungerne forbliver cirka 50 dage i pungen og afvænnes omtrent 10 dage senere. Kort efter afvænningen føder hun nye unger, der senere anvender de dievorter, der ikke var i brug af de ældre unger. Punggrævlinger bliver tidligst kønsmodne i en alder af 90 dage. De bliver 2 til 3 år gamle eller noget længere.[3]

Systematik

Ordenen punggrævlinger inddeles i tre familier:

Kilder

  1. ^ Aplin, K.P., Helgen, K.M., Lunde, D.P., 2010. A review of Peroryctes broadbenti, the giant bandicoot of Papua New Guinea. . American Museum novitates 3696, 1-41.
  2. ^ a b McDonald (1984) side 118-121
  3. ^ McDonald (2009) side 32-35
  • McDonald, David W. (original redaktion), red. (1990) . Pungdjuren, fladdermössen, insektätarna. Jordens Djur (svensk). Bonnier Fakta Bokförlag AB. ISBN 91-34-50357-9.
  • McDonald, David W. (red.) (2009). The Encyclopedia of Mammals (engelsk). Oxford University Press. ISBN 978-0-19-956799-7.


DyrSpire
Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.