Regnorme
Emnet Regnorme er et emne, der har skabt stor interesse og gennemslagskraft i samfundet de seneste år. Siden dets fremkomst har Regnorme været genstand for debat, undersøgelse og analyse på forskellige områder, hvad enten det er inden for politik, kultur, videnskab eller teknologi. Regnorme har formået at fange opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed og genereret en bred vifte af meninger og holdninger omkring dets betydning, implikationer og konsekvenser for samfundet. I denne artikel vil vi grundigt undersøge virkningen og betydningen af Regnorme i forskellige sammenhænge, identificere dens tendenser og mulige fremtidige fremskrivninger.
| Regnorme | |
|---|---|
 Tegning: Halvard | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukaryota |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Annelida (Ledorme) |
| Klasse | Oligochaeta |
| Orden | Opisthopora |
| Underorden | Lumbricina |
| Overfamilie | Lumbricoidea |
| Familie | Lumbricidae Rafinesque-Schmaltz, 1815 |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Regnorme (Lumbricidae) er en familie i rækken ledorme. De er kendt for at være til gavn i haven, idet de forbedrer jordens kvalitet.
Regnorme har ingen egentlige øjne, men kan skelne mellem lys og mørke. De ånder gennem huden.
Parring
Hos kønsmodne dyr findes et opsvulmet parti på den forreste tredjedel af kroppen. Denne del kaldes bæltet eller sadelen (clitellum). Når regnorme parrer sig, anbringer de bugen mod hinanden og hovedet i hver sin retning. Sadelen udskiller da et slimet sekret, der omgiver dyrenes midterparti. I dette slimhylster glider sæden i et par render hen til hver af dyrenes sædgemmer. Parringen kan vare nogle timer. Senere dannes ægkokoner i sadelen og sæden fra sædgemmerne udgydes over æggene. Fra disse æg kryber ungerne færdigudviklede ud efter nogle uger.[1]
Jordforbedring
Regnormene giver god muldjord, da de omsætter en masse henfaldende organisk stof. Desuden ilter regnormenes gange jorden, så den bliver let og luftig. På den måde trives planter og mikroorganismer bedre, ligesom regnvandet bedre siver ned i jorden.[1]
Klassifikation
Arter
I Danmark findes der omkring 20 arter af regnorme.[2] Blandt andre:
- Stor regnorm, Lumbricus terrestris
- Lang regnorm, Aporrectodea longa
Slægter
- Allolobophora
- Aporrectodea
- Aporrectodea calignosa
- Aporrectodea rosea
- Aporrectodea trapezoides
- Aporrectodea turgida
- Bimastos
- Dendrobaena
- Dendrodrilus
- Eisenia
- Eiseniella
- Eophila
- Helodrilus
- Octodrilus
- Octolasion
- Underfamilie: Lumbricinae
- Lumbricus
- Lumbricus castaneus
- Lumbricus rubellus
- Lumbricus terrestris (Stor regnorm)
- Lumbricus
- Underfamilie: Diporodrilinae
- Diporodrilus
Se også
Referencer
- ^ a b Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 1, Hvirvelløse dyr, side 187. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
- ^ www.allearter.dk: Familien Lumbricidae Arkiveret 28. september 2015 hos Wayback Machine
