Præcedens

I denne artikel skal vi tage fat på Præcedens, et emne der har fået relevans i de senere år. Siden dets fremkomst har Præcedens fanget opmærksomheden fra forskellige målgrupper og skabt debat og refleksion omkring dens implikationer. Gennem årene har Præcedens været genstand for forskning og analyse af eksperter på området, som har bidraget til at udvide vores forståelse af dette fænomen. Ved denne lejlighed vil vi dykke ned i analysen af ​​Præcedens fra forskellige perspektiver og udforske dens historiske, sociokulturelle, politiske og økonomiske dimensioner. Ligeledes er vi interesserede i at undersøge, hvilken indflydelse Præcedens har haft på det nutidige samfund, og hvordan det har formet vores måder at tænke og handle på. Med dette søger vi at tilbyde en omfattende vision af Præcedens, der inviterer til refleksion og dialog om dette emne, der er så relevant i dag.

Præcedens (i juridisk fagsprog kaldet præjudikat,[1] især hvis Højesteret har afsagt dommen - ellers retspraksis[2][3]) er et juridisk udtryk for, at en domstol tager hensyn til tidligere og lignende domme i en given sag og lader disse spille ind i afgørelsen af sagen. Hvis en sag danner præcedens,[4] vil den således påvirke den fremtidige retstilstand, for den tidligere dom i en lignende sag bliver en retskilde.[5] Begrebet præcedens anvendes også i ikke-juridiske sammenhænge, til at beskrive hvordan man plejer at gøre, eller blot at der er fortilfælde for den beskrevne tilgang.

Til præjudikat knytter sig begrebet ratio decidendi, der angår en domstols anvendelse af en retsregel til at afgøre en dom.[6]

Danmark

Danmark og de øvrige nordiske lande har et kodificeret retssystem, hvilket vil sige at lovgivningen er nedskreven; dog er kun de færreste retsgrundsætninger blevet kodificeret.[7] Kodificeringen til trods fungerer præjudikat som retskilde, og finder anvendelse, når den nedskrevne lov ikke giver tydelige retningslinjer. En dom med præjudikatvirkning kan i fremtidige sager anvendes som et fortolkningsbidrag.[8][9]

Præjudikatværdi

Præjudikat vægtes således i dommernes retsskabelse. Hvor stor værdi en præjudikat har, er afhængig af flere faktorer.[1]

Blandt disse faktorer er:

  1. Dommens alder; en nyere dom har typisk højere præjudikatværdi, end en ældre dom.[1]
  2. Hertil kommer hvilken instans, der har afsagt dommen: jo højere instans, jo højere præjudikatværdi. Så Højesterets dom har typisk høj præjudikatværdi.[10]
  3. Hvis dommen er blevet afsagt af en enig domstol, så har dommen højere præjudikatværdi, for dissens svækker en doms præjudikatværdi.[11]
  4. Om dommen anvender en ny regel er også væsentligt: Hvis dommen anvender en ny regel, så øges dommens præjudikatværdi.[12]
  5. Desuden har det betydning, om dommen er generelt eller konkret begrundet, en generel begrundelse styrker præjudikatværdien,[13] altså vedrørende dommens generelle anvendelsesområde.
  6. Endvidere er det vigtigt at se på, om dommen er udførligt eller kortfattet begrundet; en udførlig begrundelse øger dommens præjudikatværdi.[14]

Udlandet

I visse angelsaksiske lande, deriblandt USA (undt. Louisiana), England og Wales, er retssystemet baseret på såkaldt dommerskabt ret,[15] hvilket vil sige, at jo ældre præjudikater, desto højere er præjudikatværdien, og i teorien kan en amerikansk domstol altså fælde dom med støtte fra domme, der fandt sted før den amerikanske revolution.

EU anvender også dommerskabt ret, som EU-Domstolen fastlægger.[16]

Se også

Litteratur

Referencer

  1. ^ a b c præjudikat - En dom, der danner præcedens - lex.dk
  2. ^ https://www.dr.dk/nyheder/indland/juraprofessor-dom-sikrer-retsfoelelsen
  3. ^ https://www.dr.dk/nyheder/indland/advokat-rekorddom-viser-ny-retspraksis-vanvidskoersel
  4. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/andersen_fra_juraens_overdrev_1953.pdf
  5. ^ 2.1. Danske retskilder
  6. ^ side 83 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  7. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf
  8. ^ Begrebet "præjudikatvirkning" findes fx på side 83 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  9. ^ side 94 i Bente Hagelund: Lærebog i forvaltningsret. 2019. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7042-5
  10. ^ https://domstol.dk/media/1ohhmfsw/juristen-4-2019-jan-schans-christensen.pdf
  11. ^ side 85 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1 & Ruth Nielsen & Christina D. Tvarnø: Præjudikat eller ikke præjudikat på cbs.dk
  12. ^ https://www.studocu.com/da/document/kobenhavns-universitet/retssystemet-og-juridisk-metode/proveeksamen-i-retssystemet-og-juridisk-metode/23192483
  13. ^ Denne PDF er ikke umiddelbart tilgængelig | Dansk Byplanlaboratorium
  14. ^ https://www.studocu.com/da/document/syddansk-universitet/juridisk-metode/vurdering-af-praejudikatsvaerdi/9848193
  15. ^ case law | lex.dk – Den Store Danske
  16. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Messerschmidt_Intet__over_og_intet_ved_siden_af_2013.pdf
JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.