I dag er Dissens et emne af stor interesse og relevans i samfundet. Hvad enten det er på grund af dets indflydelse på folks daglige liv, dets relevans i den akademiske verden eller dets indflydelse på den teknologiske udvikling, har Dissens formået at fange opmærksomheden hos både eksperter og fans. Mens vi dykker ned i denne artikel, vil vi udforske de forskellige facetter af Dissens, dets implikationer i nutidens samfund og dets potentiale for fremtiden. Fra dets oprindelse til dets nutidige udvikling har Dissens vist sig at være et emne, der er værd at analysere og reflektere over, og denne artikel har til formål at undersøge det omhyggeligt for at forstå dets betydning og relevans i dag.
Dissens (fra latin dissentio, "afvigende mening"[1]) er et udtryk for meningsforskelle og uenighed.[2] Dissens kan opstå mellem blandt andet dommere ved domstole og medlemmer i kommissioner.
I civile sager og straffesager ses i nogle tilfælde domme, hvor et mindretal har meddelt deres mening om dommens udfald eller begrundelse i modsætning til flertallet af dommere.
I kommissioner kan samme ulighed, i forbindelse med medlemmernes stemmeafgivelser forekomme.
Ved nogle domstole er dissenser forbudt. Ved de danske domstole gælder det Arbejdsretten, Tjenestemandsretten og den Kommunale- og regionale tjenestemandsret[3]. Ved EU-domstolen er dissenser ligeledes forbudt. Indtil 1936 var dissenser forbudt ved Højesteret, og indtil 1958 var de anonyme.
Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |