Preußisches Herrenhaus
I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Preußisches Herrenhaus, udforske dens mange facetter og kaste lys over emner, der har vakt interesse og nysgerrighed hos mange. Fra dens indvirkning på samfundet til dens implikationer på det videnskabelige område, herunder dens indflydelse på populærkulturen, vil denne udtømmende analyse forsøge at opklare mysterierne omkring Preußisches Herrenhaus og tilbyde en panoramaudsigt, der giver vores læsere mulighed for bedre at forstå dens betydning og relevans. verden i konstant forandring og udvikling. Tag med os på denne opdagelses- og refleksionsrejse om Preußisches Herrenhaus, hvis indflydelse mærkes på alle områder af det moderne liv.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Det preussiske Herrehus var Preussens overhus, og huset fungerede som første kammer i den preussiske landdag.
Herrehuset blev oprettet af kong Frederik Wilhelm 4. af Preussen i 1854, og det blev nedlagt efter den tyske revolution i 1918.
Social struktur
Selv om Borgerskabet var repræsenteret af byer og universiteter, så var Herrehuset entydigt domineret af den højere adel. Allerede ved husets oprettelse i 1854 havde Frederik Wilhelm IV sikret junkerne (godsejerne) en stærk stilling i forsamlingen. Junkerne bevarede denne indflydelse frem til 1918.
Af de 1295 personer, der var medlemmer af Herrehuset i de 64 år, som huset eksisterede, tilhørte 862 (66,5 %) den gamle adel, mens 103 (8,0 %) var blevet optaget i adelsstanden. De sidste 295 medlemmer (25,5 %) var borgerlige. I 1911 var 260 af de 347 medlemmer adelige.
| Kategorier | Medlemstal |
|---|---|
| Arvelige sæder | 282 |
| Livstidsmedlemmer | 325 |
| Byer (især borgmestre) | 217 |
| Universiteter | 40 |
| Godsejer-foreninger | 345 |
| Greve-foreninger | 30 |
| Adelige slægtsforeninger | 55 |
| Præstestanden | 19 |
| Ledende embedsmænd fra Königsberg | 9 |
| Inkl. Mehrfachmitgliedschaften. Quelle: Hartwin Spenkuch, Herrenhaus und Rittergut, S. 380 | |
Af medlemmerne i 1914 var 21 % lokale statsembedsmænd (typisk amtmænd (landråder)). 3,5 % var ansat i udenrigstjenesten. 11 % var officerer, mens 9 % var ansat i centraladministrationen. 55,2 % var godsejere med landbrug som hovederhverv.
Geografisk så var de syv østlige provinser overrepræsenterede, mens de provinser, der blev erobret i krigene mod Danmark (1864) og Østrig (1866) var underrepræsenterede. De erobrede provinser (Slesvig-Holsten, Hannover og Hessen-Nassau) blev annekterede af Preussen i 1867. På grund af de mange embedsmænd og officerer, så var Berlin også overrepræsenteret.
Den evangeliske kirke var kun repræsenteret af domkapitlerne i Brandenburg, Merseburg og Naumburg. Desuden udnævnte kongen nogle katolske gejstlige. Blandt de verdslige medlemmer var der en del katolikker fra de senere polske områder og fra de nuværende delstater Nordrhein-Westfalen og Rheinland-Pfalz. Jøderne var klart underrepræsenterede. Dette hænger sammen med, at jøderne først fik lov til at købe godser i 1812.
Eksterne henvisninger
52°30′33″N 13°22′53″Ø / 52.50917°N 13.38139°Ø