Politi- og strafferetligt samarbejde
Navnet Politi- og strafferetligt samarbejde er uden tvivl et emne af stor relevans i dag. Gennem historien har Politi- og strafferetligt samarbejde været genstand for undersøgelser, debat og kontroverser inden for forskellige områder og discipliner. Fra videnskab til litteratur, gennem politik og populærkultur, har Politi- og strafferetligt samarbejde sat et uudsletteligt præg på samfundet. I denne artikel vil vi udforske forskellige facetter af Politi- og strafferetligt samarbejde og undersøge dens indflydelse på nutidens verden og dens relevans for fremtiden. Fra dens oprindelse til dens udvikling i dag har Politi- og strafferetligt samarbejde fanget opmærksomheden og fantasien hos millioner af mennesker rundt om i verden.
Det politi- og strafferetlige samarbejde er inden for den Europæiske Union tredje søjle i søjlestrukturen, baseret på det oprindelige retlige og indre anliggender.
Historie
Retlige og indre anliggender var navnet på 3. søjle, da den første gang så dagens lys i Maastricht-traktaten. Samarbejdet dækkede dengang over visumpolitik, asyl- og indvandringspolitik samt grænsekontrol, civilretligt samarbejde samt det politi- og strafferetlige samarbejde i EU.
I forbindelse med Amsterdam-traktaten blev nogle af arbejdsområderne integreret i første søjle.
Med Lissabon-traktaten blev søjlestrukturen afskaffet og hele RIA-samarbejdet blev overstatsligt. Det retslige samarbejde indgik herefter i Det europæiske område for frihed, sikkerhed og retfærdighed.[1]
Noter
 | Spire Denne artikel om EU er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |