Visum
I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Visum, analysere dens indflydelse på samfundet og dens relevans i dag. Fra dets oprindelse til dets udvikling i dag, har Visum været genstand for undersøgelse og debat på forskellige områder, hvilket har skabt stigende interesse fra akademikere, fagfolk og entusiaster. Gennem et dybt og detaljeret blik vil vi undersøge de forskellige aspekter relateret til Visum, dets indflydelse på populærkulturen, dets rolle i den teknologiske udvikling og dets betydning i det globale panorama. Ligeledes vil vi tage fat på de forskellige perspektiver og meninger omkring Visum, med det formål at tilbyde en omfattende og komplet vision af dette spændende emne.
"Visa" omdirigeres hertil. For betalingskortet, se VISA. For andre betydninger af Visa, se Visa (flertydig).
Et visum (flertal: visa) er en tilladelse til indrejse i et land. Et visum er som regel udformet som et stempel eller indhæftet dokument i passet. Det udstedes af en ambassade eller et konsulat for det land, der er mål eller gennemrejsemål for rejsen. Honorære (=ulønnede) konsulater har normalt ikke bemyndigelse til at udstede visum.
Schengen-samarbejdet omfatter blandt andet fælles visumregler for deltagerlandene, omend disse administreres forskelligt. Et dansk udstedt Schengen-visum kan være betinget af at den inviterende part stiller en bankgaranti på ca. 55.000 kr, bankgarantien er unik for Danmarks tolkning af reglerne[kilde mangler]. Et Schengen-visum er gyldigt til alle Schengen-landene.
Nogle lande har endnu interne visa.
I Sovjetunionen og andre lande havde man også udrejsevisa, og i en række mellemøstlige lande har man det såkaidte kafala-system, hvor migrantarbejdere først kan forlade landet, når arbejdsgiveren bekræfter at kontrakten er fuldført eller ophørt.
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
