Plasmaskærm
Verden er fuld af mysterier og vidundere, og Plasmaskærm er et perfekt eksempel på dette. I umindelige tider har Plasmaskærm fanget menneskehedens opmærksomhed og fantasi og genereret debatter, teorier og endeløs forskning. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Plasmaskærm, fra dens indvirkning på samfundet til dens implikationer i den moderne verden. Tag med os på denne fascinerende rejse, mens vi optrævler hemmeligheder og kuriositeter omkring Plasmaskærm, og opdager, hvorfor det forbliver et emne af universel interesse.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
En plasmaskærm (engelsk: plasma display panel (PDP)) er en skærm, der i hver pixel består af 3 små lysrør; et rødt, et grønt og et blåt. Plasmaskærme har ingenting at gøre med LCD-skærme, selvom begge er fladskærme. Plasmaskærmen har fået sit navn fra lysrørets virkemåde: Den ioniserede, strømførende gas (bestående af Xenon og Neon) i et lysrør kaldes nemlig plasma.
Plasma-TV'et kom på markedet i 1999, men teknologien har været kendt siden 1964. De første plasmaskærme var ikke andet end små punkter med lys i indledende laboratorieeksperimenter. Teknologien blev udviklet og forbedret, og i slutningen af 1960'erne var den avanceret nok til at konstruere geometriske former. I dag har teknologiske fremskridt inden for digital databehandling, materialer og avancerede produktionsmetoder muliggjort lysstyrke og kontrast i plasmaskærme.
Plasmaskærme har, sammenlignet med LCD-skærme, en række fordele og ulemper. Teknologiens udvikling betyder dog, at forskellene bliver mindre og mindre.
Fordele
- Kan fremstilles i meget store størrelser. Rekorden er på over 250 cm (100″) målt på den diagonale led.
- Meget lysstærke.
- God til at vise sort og dermed høj kontrastforhold.
Ulemper
- Plasmacellerne er mekanisk følsomme og bevirker, at TV'et skal transporteres opretstående.
- Billedet kan brænde sig fast pga. dens fosforbelægning (også kaldet "Burn-in").
- Bruger mere strøm end tilsvarende LCD-type.
Referencer
 | Spire Denne artikel om billed- og lydteknologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |