Pjalteproletariat

I dagens verden er Pjalteproletariat et emne, der har vakt stor interesse og debat. Fra dens oprindelse til dens udvikling i dag har Pjalteproletariat haft en betydelig indflydelse på forskellige områder af samfundet. Dens indflydelse har udvidet sig til aspekter som økonomi, politik, kultur og teknologi, hvilket har skabt både beundring og kontrovers. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige aspekter relateret til Pjalteproletariat, analysere dets indvirkning i forskellige sammenhænge og undersøge de implikationer, det har i dag.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

I Marxistisk samfundsteori er Pjalteproletariatet (tysk Lumpenproletariat) et samfundslag der er under proletariatet. Det er en betegnelse for folk som ikke er en del af arbejderklassen, men som lever uden for det etablerede kapitalistiske arbejdsmarked og som derfor ikke kan opnå den klassebevidsthed der er nødvendig til at drive revolutionen. Pjalteproletariatet inkluderer typisk småkriminelle, som tyve, prostituerede og stofmisbrugere, de hjemløse og dem der forsørges af staten. Marx anså pjalteproletariatet som en hindring for revolutionen da de er så marginaliserede at de typisk ville kunne købes til at støtte borgerskabet når klassekampen bryder ud.

Spire
Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.